Krops(u)tilfredshed: Dette blogindlæg omhandler kropstilfredshed / kropsutilfredshed blandt unge og hvad der kan påvirke den. I indlægget samler jeg viden og fakta og kommer med forskellige bud på, hvordan du som ung kan arbejde med dit eget forhold til din krop. Ligeledes har jeg samlet en række punkter, du som forældre kan kigge på, når du gerne vil støtte dit barn mod god kropstilfredshed.
Tal og fakta om unges kropstilfredshed
De fleste unge mennesker har det heldigvis helt fint med deres egen krop, men hvis du er en af dem, der kæmper med dit syn på din egen krop, så er du ikke alene.
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Sex og Samfund fra 2017 er over 70% af elever i 7.-9. klasse meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med egen krop. Knap 10% giver udtryk for at være mindre- eller slet ikke tilfredse med egen krop. Flere drenge end piger angiver at være meget tilfredse med egen krop, og flere piger end drenge angiver, at der er noget ved deres krop, som de er utilfredse med.
I 2018 udførte Børnerådet en spørgeskemaundersøgelse blandt 1659 9.-klasses elever, der viste, at 37% af pigerne tænkte over deres vægt ofte/hele tiden, mens det samme var tilfældet for 14% af drengene. Samme undersøgelse undersøgte sammenhængen mellem fokus på egen vægt og symptomer på mistrivsel. Her viste det sig, at blandt de unge, der ofte/hele tiden tænkte over egen vægt, var der 17% der havde mange symptomer på mistrivsel (ondt i maven, tristhed, irritabilitet, søvnbesvær mm.).
Faktorer der kan påvirke kropstilfredsheden hos unge
Social sammenligning
Børn og unge sammenligner sig med hinanden, det kan næsten ikke undgås. Vores menneskelige sammenligningsevne er på mange måder fin, når den bruges til også stærkere at mærke, hvem man selv er, hvad man står for, og hvad man ønsker/ikke ønsker. Men lige netop i forhold til disse spørgsmål er ungdomsårene en sårbar tid, hvor det hele er op til en vis forhandling. Hvis man fx i sine egne tanker får forbundet et bestemt udseende med særlig positiv opmærksomhed, færre problemer eller et lykkeligere/bedre liv, så kan lige præcis dét udseende hurtigt blive idealet og ønsket. Den sociale sammenligning er en naturlig mekanisme og som nævnt svær at undgå. Men det hjælper gevaldigt, hvis den unge har et godt fundament af selvværd med sig ind i ungdomsårene.
Sociale medier
Den sociale sammenligningsmekanisme aktiveres også, når du som ung er på de sociale medier, og bliver præsenteret for andre mennesker, deres liv, deres kroppe, deres muligheder osv. Ifølge den tidligere nævnte undersøgelse fra Sex og Samfund angiver 37,2% af piger og 14,5% af drengene, at sociale medier er medvirkende til at påvirke deres kropsbillede. Af de unge mennesker der angiver ”slet ikke” at være tilfredse med deres kropsbillede, er det 57,1% der oplever sig påvirket af sociale medier. Sociale medier synes altså at have en indvirkning på særligt mange blandt de, der er mindst tilfredse med deres krop.
Det kan meget vel tænkes, at det ikke er ligegyldigt, hvilket socialt medie, der bruges og hvordan – fx at billeddeling i større grad påvirker kropsopfattelse frem for fx skriftlig kommunikation. Igen kan det tænkes, at en bestemt krop hurtigt blive koblet sammen med en antagelse om tilfredshed og ”det gode liv”, fordi det ofte er det, der vises på sociale medier.
Forældres egen kropstilfredshed og behandling af kroppen
Børn lærer aller mest af at kigge på deres nærmeste omsorgspersoner og efterligne dem i livet. Det gælder sprog, dagligdagsaktiviteter, håndtering af udfordringer og svære følelser, måden at udvise kærlighed på osv. Og det gælder også opfattelsen af kroppen og måden at behandle den på. Selvfølgelig kan børn også bryde mønstre – det ses tit. Måske barnet møder andre betydningsfulde personer i løbet af livet, der opfører sig anderledes, og lader sig inspirere af dette. Men i udgangspunktet må vi som forældre tænke, at vi må opføre os over for os selv, som vi ønsker at vores børn skal opføre sig over for sig selv.
Hvis du som forældre taler åbenlyst om din egen utilfredshed med din krops udseende, så lærer barnet, at det er en mulighed – og måske også det mest rigtige – at kigge på sin krop med kritiske øjne. Barnet vil kigge på, hvordan du forsøger at løse problemet, og kunne tænke netop at: Det er et problem som skal løses. I mine øjne er det ikke en særlig konstruktiv måde at gå til sin krop på. Kroppen som i bund og grund holder dig i live og gør et kæmpe stykke arbejde hver eneste dag er ikke problem. Uhensigtsmæssig livsstil kan blive et problem for dig, og dét fokus inkluderer noget andet end at kritisere sin egen krop.
Andre faktorer, der kan påvirke syn på egen krop
Sex og Samfunds undersøgelse peger på, at de fleste unge mener, at de primært selv har indflydelse på eget syn på egen krop. Derudover kan venner, kendte personer, film og TV have en betydning og påvirke kropsbilledet hos de unge.
Det vil være helt individuelt, hvad der påvirker den enkelte og i hvilken grad.
Øvelser til unge med udfordret kropstilfredshed
A) Fokus på hvad din krop giver dig mulighed for
Færdiggør følgende sætninger:
Min krop bruger jeg til, at: __________________________________________________________________________________________________________
Eksempel: Kunne bevæge mig rundt, hvor jeg vil; at kunne dyrke den sport, der gør mig glad; at kunne spise og fordøje livsvigtig mad; at være i live og kunne sanse verden omkring mig…
Min krop sørger hver eneste dag for, at: ___________________________________________________________________________________________
Eksempel: Min krop fungerer så godt som muligt; Rydde op i mit hoved og i min krop, når jeg sover; Håndtere den mad jeg spiser, så al næring bliver brugt til at få kroppen til at fungere; At min hjerne og krop kommunikerer, så det er muligt for mig at beslutte mig for, hvordan jeg vil bruge min krop….
Jeg er taknemlig for, at min krop giver mig mulighed for, at: _______________________________________________________________________
Eksempel: At give et kram til dem, jeg holder af; høre god musik; smage dejlig mad; gå eller løbe; at leve livet….
Jeg bliver godt tilpas, når jeg bruger min krop til, at: _______________________________________________________________________________
Eksempel: Danse; løbe eller gå en tur; give kram og knus til gode venner og familie; svømme; mærke behag ved massage…
Jeg har en god fornemmelse i kroppen, når: _______________________________________________________________________________________
Eksempel: Jeg har brugt den fysisk; jeg er ude i naturen; jeg ligger med lukkede øjne og slapper helt af i kroppen…..
B) Taknemlighedsdagbog
Lav din egen dagbog, hvor du fx hver aften skriver 3 ting ned, som du er taknemlig for ved din krop.
C) Registrer automatiske negative tanker og find frem til hjælpsomme alternative tanker.
Dette kan være et lidt svært og kompliceret stykke arbejde, hvis man aldrig har prøvet noget lignende før. Man kan få hjælp til at arbejde med sin negative overbevisninger hos fx en psykolog, men man er naturligvis velkommen til at se, om øvelserne også kan give mening på egen hånd.
Instruktion:
Når du lægger mærke til, at du er blevet fanget af negative tanker omkring din krop, så grib et stykke papir og en blyant/kuglepen og skriv de tanker ned, der dukker op. Du skal ikke omformulere tankerne eller sortere i dem. Bare skriv alt ned, der dukker op.
Når du har skrevet alle negative tanker ned, som er dukket op, kan du lave følgende øvelse:
- Vælg den tanke, der gør mest ondt/gør dig mest ked af det/går dig mest på og sæt en ring om.
- Stil dig selv følgende spørgsmål:
– Er denne tanke en endegyldig sandhed eller mest en overbevisning inde i mit hoved?
– Hvordan mon andre ville kigge på denne tanke?
– Hvis tanken skulle være sand, hvad er det så, jeg er bekymret for kunne være konsekvensen? Og hvordan ville jeg kunne håndtere dette?
– Hvad sker der, når jeg bliver opslugt af denne tanke? Hvad får jeg lyst til at gøre/ikke gøre? Hjælper det mig?
– Sker der egentlig noget ved, at den automatiske negative tanke dukker op? Behøver jeg at gå ind i den, dvæle ved den og give den en masse opmærksomhed? Hvilken forskel gør det? Er der noget andet, jeg hellere vil gøre i stedet for? Hvad kunne jeg godt tænke mig at bruge min tid på? Kunne jeg gøre det? Og hvad ville det gøre for mig? - Formuler hjælpsomme alternative tanker, fx: ”Jeg ved, at det her mest er et problem inde i mit hoved, og at der realistisk set ikke er stor sandsynlighed for, at andre tænker det som et problem. Jeg ved, at når jeg dvæler ved den her tanke, så bliver jeg ked af det, indesluttet og tilbagetrukket. Det hjælper mig ikke, og det er ikke sådan jeg ønsker at bruge min tid. Så jeg vil lade tanken dukke op men ikke gå ind i den. I stedet vil jeg lave noget, jeg godt kan lide (tale med en ven; gå en tur; høre min yndlingsmusik; tegne/male…)”.
D) Ud af hovedet og ned i kroppen
Det kan være fint og hjælpsomt at blive opmærksom på alle de automatiske negative tanker, som har det med at dukke op og også automatisk blive godtaget som sandheder. Og det kan ligeledes være fint at øve sig i, hvad man kan minde sig selv om for at hjælpe sig selv i en ny retning.
Men generelt kan det være rigtig vigtigt ikke at blive oppe i hovedet i for lang tid ad gangen men også øve sig i at give slip på tankerne og forsøget på at kontrollere omstændighederne med sin tanker, og i stedet komme ned i kroppen. Helt simpelt kan det være at rejse sig og gå en tur, sætte musik på og danse eller lignende.
E) Vær fysisk aktiv
Det kan være godt at bruge sin krop. Forskning peger på, at det at engagere sig i sportsaktiviteter kan give et mere positivt kropsbillede. Måske fordi fokus flyttes fra kroppens udseende til kroppens funktioner, og det den fysisk kan. En vigtig pointe er naturligvis, at den fysiske aktivitet helst ikke skal være bundet op på ønsker til bestemt kropsligt udseende, og at den ikke skal tage overhånd – så er det ikke længere sundt og godt for kroppen.
F) Brug din krop mindful
Start med en kort øvelse, hvor du ganske simpelt øver dig at i at gå rundt (kan godt foregå indenfor) med din opmærksomhed på, hvordan det føles at gå. Gå i et meget roligt tempo, nærmest slow-motion til en start, så du kan lægge mærke til alle de mikrobevægelser og justeringer, der faktisk skal til for at gå et skridt. Tag dig god tid til at være nysgerrig på alle de små elementer, der er en del af et gå. Når du har taget dig god tid til dette, kan du gå en tur udenfor i et mere almindeligt langsomt tempo med samme nærværende opmærksomhed på det at gå.
Du kan lave samme eksperiment med løb, dans, spille et instrument, eller hvad du ellers kan komme i tanker om.
Hvorfor? For at skabe en øget bevidsthed – og måske taknemlighed – omkring det arbejde din krop hele tiden udfører for dig – uden besvær, og uden at du skal tænke specielt over det.
G) Challenge: Mindre brug af sociale medier
Hvis du kan genkende, at du bliver fanget af sociale medier, og at du ofte er negativt påvirket efterfølgende, så vil jeg hermed udfordrer dig til en challenge – vælg selv ”sværhedsgrad”:
- Begræns dit brug af sociale medier til fx 30 min. dagligt (på din telefon kan du sætte en begrænsning på de forskellige apps) OG overhold det. Det er udelukkende for din egen skyld. Hav nogle alternative aktiviteter klar i ærmet: Mødes med en ven om en aktivitet, gåtur i skoven, noget krea, øv dig på et instrument, engager dig i madlavning, læsning eller en anden aktivitet. Men du må også gerne udfordrer dig selv på at mærke kedsomhed, rastløshed, irritation og lyst til at hive fat i telefonen UDEN at gøre det. At kunne være med ubehag og udsætte umiddelbare behov er en vigtig kunnen til resten af livet. 😉
- Stop helt brugen af sociale medier i fx en uge og vælg herefter, hvad du evt. vil fortsætte med/ikke fortsætte med samt, hvor meget tid, du hver dag vil bruge på de sociale medier. Hav igen alternative aktiviteter og aftaler klar i ærmet, men vær også klar på at udfordre dig selv ift. kedsomhed.
H) Øv dig i egenomsorg
Færdiggør følgende sætninger:
Den mest omsorgsfulde, kærlige og medfølende del af mig selv, ville sige om min krop, at: _____________________________________________________________________________
Hvis min krop kunne sige med ord, hvad den har brug for, for at trives godt, ville det nok være: ___________________________________________________________________________
En ting, jeg kan gøre allerede i dag for at være god, omsorgsfuld og kærlig over for min egen krop er: ____________________________________________________________________
Opmærksomhedspunkter og råd til forældre
- Vær opmærksom på, hvordan du generelt taler om vægt og udseende foran børn: Tal respektfuldt og omsorgsfuldt om din egen og andres kroppe – som noget, vi først og fremmest skal være taknemlige for og passe godt på. Undgå generelt fokus på vægt foran dine børn, da det kan skabe usikkerhed og en fornemmelse af at skulle tage ansvar og kontrol over noget, som faktisk er svært at kontrollere. Som forælder har du ansvar for miljøet i hjemmet og kan være medvirkende til at skabe glæde ved at bruge sin krop og generelt passe godt på sin krop – fordi du er taknemlig for den og ikke tager den for givet.
- Kommenter mindre på kroppes udseende – både din egen, dit barns og andres: Det gælder også, selvom du vil sige noget “positivt” om kroppens udseende, da det implicit siger noget om, at der også findes “dårligere” alternativer. Tal i stedet om kroppens fantastiske funktioner, styrke, helningskraft mv. – som jo er en del af alle kroppe.
- Hjælp børn med at sætte fokus på, hvad de kan med deres krop, frem for hvordan den ser ud: Overvej hvordan du kan kommentere på det dit barn gør med- og for sin krop frem for kroppens udseende. Fx: ”Det må være så dejligt for din krop, at du cykler til og fra skole så ofte. Tror du, det er med til at give dig god energi?”, ”Jeg synes, at du er så madmodig. Det er dejligt, at du er åben for at smage nye ting, så du kan få mange spændende madoplevelser.”, ”Du gav den virkelig gas på fodboldbanen i dag. Det var altså skønt at se dit gå-på-mod.”
- Spørg nysgerrigt ind og lyt til dit barn, der giver udtryk for utilfredshed med egen krop: Undgå at feje dit barns usikkerhed af med: ”Pjat med dig”. Spørg i stedet ind til dit barns tanker; hvad der kan være med til at igangsætte dem; hvordan dit barn selv forholder sig til tankerne osv.
- Hjælp med at nuancer virkelighedsopfattelsen: Vær med til at minde om det unuancerede ved mange fremstillinger på sociale medier, brugen af billedredigering osv. og skab opmærksomhed på, hvordan kroppe faktisk ser fuldstændig forskellige ud med egne “uperfektheder”.
- Planlæg sportslige eller kropslige aktiviteter, hvor børn og unge får mulighed for at opleve, hvordan deres krop fungerer: Vel at mærke hvis det er lidt en mangelvare hos dit barn. Husk at der findes mange forskellige måder at bruge sin krop og være aktiv på. Det behøver ikke at være holdsport. Vandretur, ridning, svømning, BMX eller noget helt femte er lige så godt.
Jeg håber, du har fundet indlægget hjælpsomt.
Med venlig hilsen
Aut. psykolog Laura Kardyb
UngLiv.dk – afdeling Næstved
Psykolog Laura Vagn Jakobsen – UngLiv.dk
Kilder:
https://sexogsamfund.dk/files/media/document/sexsamfund_undersoegelse_kroppen_final.pdf