Hvad er rusmidler?

Rusmidler dækker alt fra alkohol til hash til ecstacy og andre psykedeliske stoffer, som alle har en berusende virkning på kroppen af den ene eller anden art. Dit brug er problematisk, hvis forbruget medfører sociale, psykiske eller fysiske skader.

Definition af afhængighed

Der findes forskellige former for afhængighed. For mange vil de nedenfor nævnte afhængigheder ofte overlappe.

Fysisk afhængighed:
Kroppen har vænnet sig til indtagelse af stoffet, og du bliver derfor syg (får abstinenser), hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Der vil desuden blive behov for mere og mere af rusmidlet for at opnå samme virkning.

Psykisk afhængighed:
Du kan lide stoffets virkning og føler trang efter at opnå netop det. Dit forbrug er bundet op på vaner og bestemte situationer, og du kan opleve dig rastløs eller irritabel, hvis du ikke får stoffet. 

Social afhængighed:
Vil sige, når indtagelse af rusmidlet bliver en meget stor del af – måske endda hovedformålet med – vennekredsens sammenkomster og det derfor føles enormt svært, nærmest umuligt, at sige fra.

Kan du nikke genkendende til en eller flere afhængigheder?

Så er du ikke alene. ’Narkotikasituationen i Danmark 2024’ viser, at udbredelsen af illegale stoffer er størst blandt unge under 25 år (Sundhedsstyrelsen, Overvågning af narkotikasituationen). 32 % af de unge angiver, at de har prøvet hash, og 12 % har prøvet andre illegale stoffer end hash.

For de fleste unges vedkommende udvikler det at afprøve euforiserende stoffer sig ikke til et skadeligt forbrug. Men man regner med, at der vil være omkring 50.000 unge mellem 15 og 25 år med et stof- og/eller alkoholproblem.

Risikofaktorer

• Psykiske udfordringer: Nogle oplever at visse stoffers virkning kan dæmpe symptomer, som man oplever, ifm. psykiske udfordringer og udvikler på den måde et problematisk brug af stoffer som en form for selvmedicinering. Problemet er, at virkningen typisk er kortvarig, og at der vil blive behov for mere og mere af stoffet for at opnå den ønskede virkning – og at dette har skadelig effekt. Det er derfor meget vigtigt at gå til egen læge, hvis du oplever symptomer, som generer dig i sådan en grad, at du gerne vil have hjælp til at dæmpe dem.
• At livet er svært: Man ved at unge, der har det svært i livet har større risiko for at afprøve stoffer, end unge der trives godt. Stofferne kan i de tilfælde virke som en ”virkelighedsflugt”. Men igen, virkningen er ofte kortvarig og kan så kalde på mere – hvilket hurtigt kan blive problematisk.
• Det omgivende miljø: Unges forbrug af rusmidler er påvirket af de sociale sammenhænge, de indgår i. Fx gælder det, at unge der har en god kontakt til deres forældre og andre voksne, som de kan tale med om deres problemer, er i lavere risiko for at eksperimentere med stoffer.
  Det gælder også, når fx unge går fra grundskolen til efterskole eller ungdomsuddannelse: Nogle unge vil mindske deres brug af rusmidler, når de skifter til et nyt miljø, mens andre unge vil øge det, hvis miljøet understøtter dette.
• Øget risikovillighed i ungdommen: Der ses generelt en øget risikovillighed i ungdomsårene, som kan betyde, at man i disse år er mere villig til at eksperimentere og prøve ting af, uden at tænke så meget over mulige konsekvenser eller lade sig påvirke af dem. Det er meget individuelt og afhængigt at både personlighed, trivsel og evt. øvrige udfordringer, hvilken risikovillighed, der er til stede. Men risikovilligheden kan være medvirkende til, at der eksperimenteres med alkohol og stoffer i større grad.
• At man tidligt begynder at drikke eller ryge: Man ved at rygning i de tidlige ungdomsår, samt tidlig debut på forbrug af alkohol er forbundet med større risiko for eksperimenterende adfærd med andre stoffer. Dette kan tænkes at skyldes den øgede risikovillighed i de unge år, ligesom det kan skyldes en anden tilgang til stoffer generelt, samt det omgivende miljø som også har været med til at igangsætte alkohol- og cigaretforbrug tidligt.
• At det er nemt at få fat i stoffer: Man ved at sandsynligheden for, at man bliver fristet til at afprøve stoffer, øges af nem tilgængelighed. Er du i et miljø, hvor stofferne er mange og let tilgængeligt, vil det altså typisk også være sværere at holde sig helt fra disse. Igen – det omgivende miljø er ret afgørende for forbruget af stoffer.

Hvilke konsekvenser har afhængigheden?

Ifølge rapporten ”Risikoadfærd blandt unge og konsekvenser for uddannelse og beskæftigelse”, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, har den gruppe af unge, som i højere grad drikker alkohol, ryger og eksperimenterer med stoffer bl.a. sværere ved at komme i gang med- eller gennemføre en videregående uddannelse. Der ses også lavere karaktergennemsnit i sammenligning med unge med lavt rusmiddelforbrug.

Hvor kan jeg få hjælp til at nedbringe/stoppe mit brug af rusmidler?

Det er kommunernes ansvar at tilbyde social og lægefaglig behandling til unge med rusmiddelproblematikker. Lovkravene er fastsat i serviceloven og sundhedsloven.

• Hvis du er over 18 år og har et stofmisbrug, har du jf. servicelovens § 101 ret til at komme i gratis misbrugsbehandling.

Du kan kontakte din kommune og tale med en sagsbehandler om, hvad du kan henvises til at behandling.

• Er du under 18 år, har du ret til misbrugsbehandling, når kommunen vurderer, at misbruget medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, så du ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse eller arbejde.

Er du under 18 år, så har landets kommuner ofte et tilbud om rusmiddelbehandling.

Tilbud kan variere fra kommune til kommune

Kommunernes tilbud om rusmiddelbehandling varierer fra kommune til kommune, da behandlingstilbuddene bruger forskellige metoder og modeller. Fælles er dog, at metoderne skal bygge på to principper, som fremgår af servicelovens § 46, stk. 2 og 3:

• Behandlingen eller støtten til den unge skal bygge på et helhedsperspektiv. Det vil sige, at behandlingen skal være målrettet den unges samlede situation.
• Behandlingen eller støtten skal foregå med en aktiv inddragelse af den unge, hvor den unges eget perspektiv og ressourcer bliver inddraget gennem hele forløbet.

Særligt for alkohol

I henhold til sundhedslovens § 141 er kommunen, hvor den unge bor, forpligtet til at tilbyde gratis alkoholbehandling til unge under og over 18 år. Behandlingen skal iværksættes indenfor 14 dage.

Øvelse til dig, der har et problematisk brug af rusmidler

Har du et problematisk brug af rusmidler, og ønsker du er arbejde med det, så undersøg først og fremmest støtte- og rådgivningsmulighederne i din kommune. Er du ikke klar til at opsøge den form for hjælp men vil gerne starte en proces med dig selv, kan du afprøve følgende refleksionsøvelser:

Afklar vigtigheden af- og troen på en forandring

1. Start med at notere dit nuværende forbrug ned, fx antal genstande pr. dag eller pr. uge
2. Noter så en ønsket forandring ned, dvs. den ændring i forbruget, som du kunne ønske for dig selv
3. Spørg dig selv: På en skala fra 1 til 10 hvor vigtig er denne forandring så for mig? 0 er at forandringen overhovedet ikke føles vigtigt. 10 er at det ikke kan blive mere vigtigt
4. Skriv nogle stikord ned omhandlende, hvad der gør, at forandringen er vigtig for dig (uanset hvor stor eller lille vigtigheden er), og reflekter over, hvad der kan få vigtigheden til at stige/falde
5. Spørg så dig selv: På en skala fra 1 til 10, hvor meget tror jeg så på, at jeg kan gennemføre den ønskede ændring?
6. Skriv igen nogle stikord ned omhandlende, hvad der gør at troen ligger som den gør.
7. Overvej herefter, om der er noget i den ønskede ændring som evt. skal justeres for at blive mere realistisk for dig til en start.

Undersøge fordele og ulemper ved din nuværende adfærd vs. en ændring

1. Lav 2 kolonner: I den ene skriver du din nuværende adfærd/dit nuværende forbrug ned. I den anden skriver du en ændret adfærd/ændret forbrug ned.
2. Start nu med at skrive alle fordelen ved dit nuværende forbrug ned. Dit forbrug har hel sikkert en funktion for dig. Det hjælper dig måske væk fra noget, har en social funktion eller giver dig noget behageligt i momentet. Skriv alle fordele, du kan komme i tanker om, ned.
3. Overvej og nedskriv herefter ulemperne ved dit nuværende forbrug: Hvad koster det dig at have det forbrug, du har? Hvad går det negativt ud over? Hvilke negative oplevelser er der forbundet med det?
4. Overvej så fordele og ulemper ved at lave en ændring og skriv disse ned i den anden kolonne. Giv plads til alle ulemperne der synes at kunne være ved at skulle ændre adfærd: Hvad føler du, at du kan miste? Hvad kan blive ubehageligt? Og giv ligeledes plads til at overveje de fordele, der for dig vil være forbundet med at gennemføre en ændring.
5. Når du har overvejet alle fordele og ulemper kan du evt. gå tilbage til den første øvelse og se, om der er noget i vigtigheden eller troen på en forandring, som har ændret sig for dig.
6. Spørg dig selv, hvad der kunne være et første skridt i den ønskede retning for dig

Øvrige råd

Udover at søge relevant rusmiddelbehandling i din kommune, kan du:

• Gå til egen læge, hvis du oplever behov for hjælp til håndtering af ubehagelige symptomer
• Bruge din kommunes gratis rådgivningstilbud, hvis du som ung, har brug for nogen at tale med om det, der fylder og er svært
• Søge yderligere støtte og hjælp hos en psykolog eller rådgiver, der har erfaring på området, såfremt du har de økonomiske muligheder for dette

Med Venlig Hilsen

Laura Kardyb, aut. psykolog
UngLiv.dk – afd. Næstved

Se også:

Kilder

https://www.sbst.dk/unge/rusmidler/lovgivning

https://www.sbst.dk/unge/rusmidler/om-unge-og-rusmidler

https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Stoffer/Overvaagning-af-narkotikasituationen

https://www.skanderborgrusmiddelcenter.dk/hvordan-kan-vi-hjaelpe-dig/er-du-under-30-aar/hvornaar-er-et-forbrug-problematisk-og-hvornaar-er-man-afhaengig

https://www.skanderborgrusmiddelcenter.dk/hvordan-kan-vi-hjaelpe-dig/er-du-under-30-aar/hvorfor-tager-unge-stoffer

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Risikoadfaerd-blandt-unge-og-konsekvenser-for-uddannelse-og-beskaeftigelse

Indlægget Har jeg et problematisk brug af rusmidler? blev først udgivet på UngLiv.dk.

1) Motivation kan både være styret at kortsigtede lyster og langsigtede visioner og drømme – og den kan være ydre- såvel som indre styret.

Du kan blive vækket af vækkeuret om morgenen og umiddelbart føle dig utrolig motiveret til at sove videre og absolut ikke motiveret til at stå op. På den anden side kan du føle dig motiveret til at komme op og ud af døren, når du tænker på dine mål og drømme for fremtiden. Det er forskellen på den kortsigtede og den langsigtede motivation.

Du kan også være motiveret for at stå op og komme hen på din skole, fordi du ved, at du ser den, du er forelsket i, derhenne. Så er der virkelig tale om en indre motivation, som du slet ikke skal arbejde for på et bevidst plan, men som bare kommer strømmende af sig selv, og som føles utrolig let at handle på. Du kan være styret af ydre motivation, når du fx arbejder benhårdt for at opnå en bestemt karakter eller anerkendelse fra nogen omkring dig.

Den motivation, som er baseret på et indre drive (også kaldet intrinsisk motivation), en indre interesse og indre ønsker er som regel nemmere at handle på – og være vedholdende omkring – end den ydre styret motivation (også kaldet ekstrinsisk motivation). Men ydre styret motivation kan sagtens være hjælpsomt i forbindelse med afgrænsede opgaver, og det kan også vise sig at blive kombineret med en noget mere indre motivation. Fx er du måske umiddelbart motiveret af at opnå en form for anerkendelse fra nogle andre i forbindelse med at du knokler på en skoleopgave eller noget ny træning, men i processen bliver du opslugt af det, du er i gang med og oplever dermed den indre motivation, som alt andet lige vil gøre processen nemmere.

Kan du genkende de forskellige måder at være motiveret på fra dit eget liv?

Råd: Vær nysgerrig på din motivation og hvad den er baseret på – og udnyt de forskellige måder at blive motiveret på.

Oplever du meget ydre styret motivation, så spørg dig selv, hvad du ville gøre/bruge din tid på, hvis du skulle følge en indre interesse og indre drømme – og svar ærligt, selvom det måske stikker i en helt anden retning. Hvis det føles umuligt for dig at pege på, hvad du selv har interesse for/lyst til/drømme om, så kunne det tyde på, at du ikke er i kontakt med egne værdier – eller måske ikke har haft gode muligheder for overhovedet at udvikle en fornemmelse af disse. Så vil det måske være værd at gå i gang med et mere grundlæggende arbejde omkring værdier, ønsker, drømme mm.

Brug ekstrinsiske motivationsfaktorer, når du bare skal igennem en SKAL-opgave, som du egentlig ikke gider, fx en belønning i den anden ende eller lidt lækkert undervejs i opgaveudførslen. Overvej hvordan du kan styrke intrinsisk motivation, fx ved at gøre dig overvejelser om den retning du vælger (emne for en opgave, type af træning..) og måden at udføre opgaven på (fx sammen med andre vs. alene)

2) En oplevelse af mening er afgørende for følelsen af motivation

Man ved fra arbejds- og organisationspsykologien, at oplevelsen af mening – dvs. at man kan se en større mening med det man laver eller blot oplever en indre mening og tilfredshed med det, man foretager sig – er med til at understøtte motivation til arbejdet.

Forskellige teorier peger på, at bestemte faktorer er med til at påvirke vores oplevelse af mening. Inden for Self-Determination Theory er der tale om faktorerne: autonomi, kompetence, samhørighed og en følelse af at gøre noget godt. Det vil sige, at hvis du skal opleve en stor grad af mening med noget – og dermed også større motivation – så er det værd at kigge på din oplevelse af autonomi/selvbestemmelse, din oplevelse af kompetence (altså at kunne mestre det, du har gang i), din oplevelse af samhørighed (på den ene eller anden måde at være del af et fællesskab) og af at gøre noget godt (at udføre et stykke arbejde, som har en positiv betydning).

Råd: Spørg dig selv: Hvordan opleves den aktuelle situation meningsfuld/meningsløs for dig? Hvor vidt oplever du autonomi og kompetence i situationen? Hvor vidt oplever du samhørighed og at gøre noget godt? Og hvad kan du gøre med det?

Det kan fx være, at du har brug for hjælp til en større følelse af kompetence, som så vil smitte positivt af på din oplevelse af motivation. Det kan også være, at du har behov for at insistere på, at træffe nogle andre valg, som du er motiveret for. Overvej selvfølgelig, om der er tale om en ”græsset er altid grønnere på den anden side”-situation, og om det at gøre noget andet reelt vil være mere tilfredsstillende på den længere bane. Motivation kommer – og går også en gang imellem. Det betyder ikke, at vi skal stoppe fuldstændigt med det, vi har gang i. Nogle gange skal vi blot gennemføre og gøre det, vi lige i øjeblikket ikke er motiveret for, for at hjælpe os selv på den lange bane. Men vi kan måske gøre noget for at øge motivationen for det, vi er i gang med – ved at bruge vores autonomi, øge vores kompetence, opsøge noget fællesskab eller finde det gode i det, vi foretager os.

3) Handling kan øge din motivation

Vi kan blive så fastlåste af vores fokus på “hvor lidt vi gider” en bestemt opgave. Det kan føles som om, at det minut for minut bliver sværere at komme i gang, og i nogle tilfælde giver vi måske bare op på at komme i gang med opgaven. Det er super ærgerligt, når det at få handlet på opgaven faktisk ville hjælpe os og skabe en længere varende tilfredshed i os. Når du fanger dig selv i konstant at tænke på en opgave, som du “burde” gå i gang med, men som du “bare ikke orker”, så gør dig selv den tjeneste at komme i gang. Når du går i gang og gør noget, du skal eller har sat dig for, så vil fremdriften og de positive resultater ofte kunne øge motivationen og det vil føles nemmere at fortsætte de hjælpsomme handlinger.

Råd: Gør noget, bare gå i gang.

Du kan gøre det overskueligt for dig selv ved at sætte nogle meget overskuelige, realistiske og klare mål, som forholdsvist hurtigt er klaret. Hvis du skal i gang med en større opgave, så start fx med at lave en disposition. Lav en aftale med dig selv om, at du kan holde en fornuftig pause, hvis du virkelig har brug for det derefter. Det at du kommer i gang, vil dog ofte gøre det nemmere at gå videre med næste skridt. Tænk: ”En ting ad gangen – jeg gør bare en ting ad gangen.”

4) Nogle gange er det mest hjælpsomme at trodse sin egen umiddelbare motivation

Du har sat dig for at få en uddannelse og synes egentlig også, at flere af dine fag er OK spændende. Men i dag skal du kun have det ene fag, som du bare synes er dødssygt. Hvad gør du? Din umiddelbare motivation til at tage af sted kan ligge på et meget lille sted, og du kan måske mærke, at tanken om en dag på sofaen eller en dag med træning/venner/andet trækker langt mere. Det kan være, at det mest hjælpsomme for dig faktisk er at prioritere den løbetur og en gåtur med din gode ven, men hvis det har negative konsekvenser for din beslutning om at gennemføre din uddannelse, så vil det mest hjælpsomme på den lange bane være at komme afsted. Så nogle gange skal vi ikke lytte til vores umiddelbare motivation men bare gøre det, der er vigtigt, uden at sætte så mange spørgsmålstegn ved det.

Råd: Spørg dig selv, hvad der vil være mest hjælpsomt for dig at have gjort om 3 timer, 8 timer, i morgen, om et halvt år… Og gør så det, der skal til – også selvom det føles svært/hårdt. Det kræver at du kan være med nogle negative tanker og følelser til en start, men disse vil ofte fylde mindre, når du først får handlet på det, der er vigtigt for dig. Du kan styre det at handle værdibaseret og meningsfuldt – og så følger tanker og følelser ofte med.

5) Sunde grænser er ikke det samme som ”bare” at være umotiveret – find ud af hvad der er hvad, og stå ved dine grænser

Du har virkelig ikke lyst til at tage i skole. I skolen oplever du en lærer, der taler nedladende til dig og andre elever, og du føler dig utryg ved, hvad læreren kan finde på at kaste jer ud i: Du er ikke doven eller fyldt med dårlige undskyldninger! Du mærker dine grænser, og din krop og dit sind forsøger at passe bedst muligt på dig.

Råd: Stå ved det og sig det højt, når din mavefornemmelse er dårlig og du ikke kan stå inden for situationen. Det er ikke svaghed men styrke at kunne sige fra over for valg og situationer, der går i karambolage med dine værdier.

Med venlig hilsen

Laura Kardyb, aut. psykolog
UngLiv.dk – afd. Næstved

Kilder/inspiration:

Høj mening er høj motivation – Videncenter for God Arbejdslyst

4 faktorer der er afgørende for at skabe mening i arbejdslivet – lederweb

For flere blogindlæg: BLOG – UngLiv.dk

Ønsker du at tale med en psykolog? Se vores afdelinger her: Afdelinger – UngLiv.dk

Indlægget 5 ting du som ung skal vide om motivation – og gode råd blev først udgivet på UngLiv.dk.

Tal og fakta om unges kropstilfredshed

De fleste unge mennesker har det heldigvis helt fint med deres egen krop, men hvis du er en af dem, der kæmper med dit syn på din egen krop, så er du ikke alene.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Sex og Samfund fra 2017 er over 70% af elever i 7.-9. klasse meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med egen krop. Knap 10% giver udtryk for at være mindre- eller slet ikke tilfredse med egen krop. Flere drenge end piger angiver at være meget tilfredse med egen krop, og flere piger end drenge angiver, at der er noget ved deres krop, som de er utilfredse med.

I 2018 udførte Børnerådet en spørgeskemaundersøgelse blandt 1659 9.-klasses elever, der viste, at 37% af pigerne tænkte over deres vægt ofte/hele tiden, mens det samme var tilfældet for 14% af drengene. Samme undersøgelse undersøgte sammenhængen mellem fokus på egen vægt og symptomer på mistrivsel. Her viste det sig, at blandt de unge, der ofte/hele tiden tænkte over egen vægt, var der 17% der havde mange symptomer på mistrivsel (ondt i maven, tristhed, irritabilitet, søvnbesvær mm.).

Faktorer der kan påvirke kropstilfredsheden hos unge

Social sammenligning

Børn og unge sammenligner sig med hinanden, det kan næsten ikke undgås. Vores menneskelige sammenligningsevne er på mange måder fin, når den bruges til også stærkere at mærke, hvem man selv er, hvad man står for, og hvad man ønsker/ikke ønsker. Men lige netop i forhold til disse spørgsmål er ungdomsårene en sårbar tid, hvor det hele er op til en vis forhandling. Hvis man fx i sine egne tanker får forbundet et bestemt udseende med særlig positiv opmærksomhed, færre problemer eller et lykkeligere/bedre liv, så kan lige præcis dét udseende hurtigt blive idealet og ønsket. Den sociale sammenligning er en naturlig mekanisme og som nævnt svær at undgå. Men det hjælper gevaldigt, hvis den unge har et godt fundament af selvværd med sig ind i ungdomsårene.

Sociale medier

Den sociale sammenligningsmekanisme aktiveres også, når du som ung er på de sociale medier, og bliver præsenteret for andre mennesker, deres liv, deres kroppe, deres muligheder osv. Ifølge den tidligere nævnte undersøgelse fra Sex og Samfund angiver 37,2% af piger og 14,5% af drengene, at sociale medier er medvirkende til at påvirke deres kropsbillede. Af de unge mennesker der angiver ”slet ikke” at være tilfredse med deres kropsbillede, er det 57,1% der oplever sig påvirket af sociale medier. Sociale medier synes altså at have en indvirkning på særligt mange blandt de, der er mindst tilfredse med deres krop.
Det kan meget vel tænkes, at det ikke er ligegyldigt, hvilket socialt medie, der bruges og hvordan – fx at billeddeling i større grad påvirker kropsopfattelse frem for fx skriftlig kommunikation. Igen kan det tænkes, at en bestemt krop hurtigt blive koblet sammen med en antagelse om tilfredshed og ”det gode liv”, fordi det ofte er det, der vises på sociale medier.

Forældres egen kropstilfredshed og behandling af kroppen

Børn lærer aller mest af at kigge på deres nærmeste omsorgspersoner og efterligne dem i livet. Det gælder sprog, dagligdagsaktiviteter, håndtering af udfordringer og svære følelser, måden at udvise kærlighed på osv. Og det gælder også opfattelsen af kroppen og måden at behandle den på. Selvfølgelig kan børn også bryde mønstre – det ses tit. Måske barnet møder andre betydningsfulde personer i løbet af livet, der opfører sig anderledes, og lader sig inspirere af dette. Men i udgangspunktet må vi som forældre tænke, at vi må opføre os over for os selv, som vi ønsker at vores børn skal opføre sig over for sig selv.

Hvis du som forældre taler åbenlyst om din egen utilfredshed med din krops udseende, så lærer barnet, at det er en mulighed – og måske også det mest rigtige – at kigge på sin krop med kritiske øjne. Barnet vil kigge på, hvordan du forsøger at løse problemet, og kunne tænke netop at: Det er et problem som skal løses. I mine øjne er det ikke en særlig konstruktiv måde at gå til sin krop på. Kroppen som i bund og grund holder dig i live og gør et kæmpe stykke arbejde hver eneste dag er ikke problem. Uhensigtsmæssig livsstil kan blive et problem for dig, og dét fokus inkluderer noget andet end at kritisere sin egen krop.

Andre faktorer, der kan påvirke syn på egen krop

Sex og Samfunds undersøgelse peger på, at de fleste unge mener, at de primært selv har indflydelse på eget syn på egen krop. Derudover kan venner, kendte personer, film og TV have en betydning og påvirke kropsbilledet hos de unge.

Det vil være helt individuelt, hvad der påvirker den enkelte og i hvilken grad. 

Øvelser til unge med udfordret kropstilfredshed

A) Fokus på hvad din krop giver dig mulighed for

Færdiggør følgende sætninger:

Min krop bruger jeg til, at: __________________________________________________________________________________________________________

Eksempel: Kunne bevæge mig rundt, hvor jeg vil; at kunne dyrke den sport, der gør mig glad; at kunne spise og fordøje livsvigtig mad; at være i live og kunne sanse verden omkring mig…

Min krop sørger hver eneste dag for, at: ___________________________________________________________________________________________

Eksempel: Min krop fungerer så godt som muligt; Rydde op i mit hoved og i min krop, når jeg sover; Håndtere den mad jeg spiser, så al næring bliver brugt til at få kroppen til at fungere; At min hjerne og krop kommunikerer, så det er muligt for mig at beslutte mig for, hvordan jeg vil bruge min krop….

Jeg er taknemlig for, at min krop giver mig mulighed for, at: _______________________________________________________________________

Eksempel: At give et kram til dem, jeg holder af; høre god musik; smage dejlig mad; gå eller løbe; at leve livet….

Jeg bliver godt tilpas, når jeg bruger min krop til, at: _______________________________________________________________________________

Eksempel: Danse; løbe eller gå en tur; give kram og knus til gode venner og familie; svømme; mærke behag ved massage…

Jeg har en god fornemmelse i kroppen, når: _______________________________________________________________________________________

Eksempel: Jeg har brugt den fysisk; jeg er ude i naturen; jeg ligger med lukkede øjne og slapper helt af i kroppen…..

B) Taknemlighedsdagbog

Lav din egen dagbog, hvor du fx hver aften skriver 3 ting ned, som du er taknemlig for ved din krop.

C) Registrer automatiske negative tanker og find frem til hjælpsomme alternative tanker.

Dette kan være et lidt svært og kompliceret stykke arbejde, hvis man aldrig har prøvet noget lignende før. Man kan få hjælp til at arbejde med sin negative overbevisninger hos fx en psykolog, men man er naturligvis velkommen til at se, om øvelserne også kan give mening på egen hånd.

Instruktion:
Når du lægger mærke til, at du er blevet fanget af negative tanker omkring din krop, så grib et stykke papir og en blyant/kuglepen og skriv de tanker ned, der dukker op. Du skal ikke omformulere tankerne eller sortere i dem. Bare skriv alt ned, der dukker op.

Når du har skrevet alle negative tanker ned, som er dukket op, kan du lave følgende øvelse:

1. Vælg den tanke, der gør mest ondt/gør dig mest ked af det/går dig mest på og sæt en ring om.
2. Stil dig selv følgende spørgsmål:
   – Er denne tanke en endegyldig sandhed eller mest en overbevisning inde i mit hoved?
   – Hvordan mon andre ville kigge på denne tanke?
   – Hvis tanken skulle være sand, hvad er det så, jeg er bekymret for kunne være konsekvensen? Og hvordan ville jeg kunne håndtere dette?
   – Hvad sker der, når jeg bliver opslugt af denne tanke? Hvad får jeg lyst til at gøre/ikke gøre? Hjælper det mig?
   – Sker der egentlig noget ved, at den automatiske negative tanke dukker op? Behøver jeg at gå ind i den, dvæle ved den og give den en masse opmærksomhed? Hvilken forskel gør det? Er der noget andet, jeg hellere vil gøre i stedet for? Hvad kunne jeg godt tænke mig at bruge min tid på? Kunne jeg gøre det? Og hvad ville det gøre for mig?
3. Formuler hjælpsomme alternative tanker, fx: ”Jeg ved, at det her mest er et problem inde i mit hoved, og at der realistisk set ikke er stor sandsynlighed for, at andre tænker det som et problem. Jeg ved, at når jeg dvæler ved den her tanke, så bliver jeg ked af det, indesluttet og tilbagetrukket. Det hjælper mig ikke, og det er ikke sådan jeg ønsker at bruge min tid. Så jeg vil lade tanken dukke op men ikke gå ind i den. I stedet vil jeg lave noget, jeg godt kan lide (tale med en ven; gå en tur; høre min yndlingsmusik; tegne/male…)”.

D) Ud af hovedet og ned i kroppen

Det kan være fint og hjælpsomt at blive opmærksom på alle de automatiske negative tanker, som har det med at dukke op og også automatisk blive godtaget som sandheder. Og det kan ligeledes være fint at øve sig i, hvad man kan minde sig selv om for at hjælpe sig selv i en ny retning.

Men generelt kan det være rigtig vigtigt ikke at blive oppe i hovedet i for lang tid ad gangen men også øve sig i at give slip på tankerne og forsøget på at kontrollere omstændighederne med sin tanker, og i stedet komme ned i kroppen. Helt simpelt kan det være at rejse sig og gå en tur, sætte musik på og danse eller lignende.

E) Vær fysisk aktiv

Det kan være godt at bruge sin krop. Forskning peger på, at det at engagere sig i sportsaktiviteter kan give et mere positivt kropsbillede. Måske fordi fokus flyttes fra kroppens udseende til kroppens funktioner, og det den fysisk kan. En vigtig pointe er naturligvis, at den fysiske aktivitet helst ikke skal være bundet op på ønsker til bestemt kropsligt udseende, og at den ikke skal tage overhånd – så er det ikke længere sundt og godt for kroppen.

F) Brug din krop mindful

Start med en kort øvelse, hvor du ganske simpelt øver dig at i at gå rundt (kan godt foregå indenfor) med din opmærksomhed på, hvordan det føles at gå. Gå i et meget roligt tempo, nærmest slow-motion til en start, så du kan lægge mærke til alle de mikrobevægelser og justeringer, der faktisk skal til for at gå et skridt. Tag dig god tid til at være nysgerrig på alle de små elementer, der er en del af et gå. Når du har taget dig god tid til dette, kan du gå en tur udenfor i et mere almindeligt langsomt tempo med samme nærværende opmærksomhed på det at gå.

Du kan lave samme eksperiment med løb, dans, spille et instrument, eller hvad du ellers kan komme i tanker om.

Hvorfor? For at skabe en øget bevidsthed – og måske taknemlighed – omkring det arbejde din krop hele tiden udfører for dig – uden besvær, og uden at du skal tænke specielt over det.

G) Challenge: Mindre brug af sociale medier

Hvis du kan genkende, at du bliver fanget af sociale medier, og at du ofte er negativt påvirket efterfølgende, så vil jeg hermed udfordrer dig til en challenge – vælg selv ”sværhedsgrad”:

1. Begræns dit brug af sociale medier til fx 30 min. dagligt (på din telefon kan du sætte en begrænsning på de forskellige apps) OG overhold det. Det er udelukkende for din egen skyld. Hav nogle alternative aktiviteter klar i ærmet: Mødes med en ven om en aktivitet, gåtur i skoven, noget krea, øv dig på et instrument, engager dig i madlavning, læsning eller en anden aktivitet. Men du må også gerne udfordrer dig selv på at mærke kedsomhed, rastløshed, irritation og lyst til at hive fat i telefonen UDEN at gøre det. At kunne være med ubehag og udsætte umiddelbare behov er en vigtig kunnen til resten af livet. 😉
2. Stop helt brugen af sociale medier i fx en uge og vælg herefter, hvad du evt. vil fortsætte med/ikke fortsætte med samt, hvor meget tid, du hver dag vil bruge på de sociale medier. Hav igen alternative aktiviteter og aftaler klar i ærmet, men vær også klar på at udfordre dig selv ift. kedsomhed.

H) Øv dig i egenomsorg

Færdiggør følgende sætninger:

Den mest omsorgsfulde, kærlige og medfølende del af mig selv, ville sige om min krop, at: _____________________________________________________________________________

Hvis min krop kunne sige med ord, hvad den har brug for, for at trives godt, ville det nok være: ___________________________________________________________________________

En ting, jeg kan gøre allerede i dag for at være god, omsorgsfuld og kærlig over for min egen krop er: ____________________________________________________________________

Opmærksomhedspunkter og råd til forældre

• Vær opmærksom på, hvordan du generelt taler om vægt og udseende foran børn: Tal respektfuldt og omsorgsfuldt om din egen og andres kroppe – som noget, vi først og fremmest skal være taknemlige for og passe godt på. Undgå generelt fokus på vægt foran dine børn, da det kan skabe usikkerhed og en fornemmelse af at skulle tage ansvar og kontrol over noget, som faktisk er svært at kontrollere. Som forælder har du ansvar for miljøet i hjemmet og kan være medvirkende til at skabe glæde ved at bruge sin krop og generelt passe godt på sin krop – fordi du er taknemlig for den og ikke tager den for givet.
• Kommenter mindre på kroppes udseende – både din egen, dit barns og andres: Det gælder også, selvom du vil sige noget “positivt” om kroppens udseende, da det implicit siger noget om, at der også findes “dårligere” alternativer. Tal i stedet om kroppens fantastiske funktioner, styrke, helningskraft mv. – som jo er en del af alle kroppe.
• Hjælp børn med at sætte fokus på, hvad de kan med deres krop, frem for hvordan den ser ud: Overvej hvordan du kan kommentere på det dit barn gør med- og for sin krop frem for kroppens udseende. Fx: ”Det må være så dejligt for din krop, at du cykler til og fra skole så ofte. Tror du, det er med til at give dig god energi?”, ”Jeg synes, at du er så madmodig. Det er dejligt, at du er åben for at smage nye ting, så du kan få mange spændende madoplevelser.”, ”Du gav den virkelig gas på fodboldbanen i dag. Det var altså skønt at se dit gå-på-mod.”
• Spørg nysgerrigt ind og lyt til dit barn, der giver udtryk for utilfredshed med egen krop: Undgå at feje dit barns usikkerhed af med: ”Pjat med dig”. Spørg i stedet ind til dit barns tanker; hvad der kan være med til at igangsætte dem; hvordan dit barn selv forholder sig til tankerne osv.
• Hjælp med at nuancer virkelighedsopfattelsen: Vær med til at minde om det unuancerede ved mange fremstillinger på sociale medier, brugen af billedredigering osv. og skab opmærksomhed på, hvordan kroppe faktisk ser fuldstændig forskellige ud med egne “uperfektheder”.
• Planlæg sportslige eller kropslige aktiviteter, hvor børn og unge får mulighed for at opleve, hvordan deres krop fungerer: Vel at mærke hvis det er lidt en mangelvare hos dit barn. Husk at der findes mange forskellige måder at bruge sin krop og være aktiv på. Det behøver ikke at være holdsport. Vandretur, ridning, svømning, BMX eller noget helt femte er lige så godt.

Jeg håber, du har fundet indlægget hjælpsomt.

Med venlig hilsen
Aut. psykolog Laura Kardyb
UngLiv.dk – afdeling Næstved

Psykolog Laura Vagn Jakobsen – UngLiv.dk

Kilder:

https://sexogsamfund.dk/files/media/document/sexsamfund_undersoegelse_kroppen_final.pdf

https://www.boerneraadet.dk/media/dsnet5m4/brd_boernefakta_okt_2020_unges-forhold-til-krop-motion-og-sundhed_tilgaengelig.pdf

Indlægget Krops(u)tilfredshed – til unge og forældre blev først udgivet på UngLiv.dk.

Vi er i disse dage i fuld gang med at finpudse de første bøger i vores kommende ROS serie: Råd Og Støtte bøgerne henvender sig til dig der skal støtte unge med diagnoser i deres uddannelse.

Bøgerne bliver udviklet med henblik på at blive små og lettilgængelige videns- og arbejdsværktøjer, henvendt til vejledere, mentorer, undervisere, læremestre og mange flere.

Bøgerne til fagpersonen indeholder fx:

• Introduktion til nogle af de vigtigste kriterier og vanskeligheder, som generelt ses ved pågældende diagnose.
• En gennemgang af gode råd, konkrete værktøjer, typiske faldgruber samt beskrivelser af forskellige skemaer og arbejdsredskaber der er anvendelige i støtten til den unge. Metoderne og værktøjerne kan tilpasses rigtig mange fora – fx klasserummet, 1:1 undervisning, mentorsamtalen, på værkstedet, i køkkenet og meget mere.
• Bøgerne vil også have fokus på den mere personlige opgave fagpersoner står i. Der beskrives fx typiske faldgruber, særlige sårbarheder eller forhold du som fagperson med fordel kan være opmærksom på ved elever/unge med den pågældende diagnose.

Alle vores ROS bøger vil komme med konkrete forslag og gode links så fagpersoner kan støtte den unge på bedst mulige vis.

Som supplement til ROS-seriens underviser-bøger, udvikler vi ligeledes en matchende bog til den unge. ”Elev-ROS bogen” er et personligt arbejdsredskab for den unge, med konkrete fif og gode måder hvorpå den unge aktivt kan tage ejerskab for sin uddannelsestid. Elev-ROS bøgerne vil også blive udviklet for hver diagnose, og hvor der altid er plads til at synliggøre den unges personlige erfaringer og måske særlige forhold for vedkommendes diagnose der er vigtige at tage i betragtning.

Man kan med fordel arbejde med begge bøger sideløbende, sådan at du som underviser opfordrer den unge til at arbejde med elev-bogen, mens du selv orienterer dig i underviser-bogen. På den måde opnår I et fælles sprog og en fælles tilgang til arbejdet med den unges støttebehov.

Vi håber at de første bøger kommer i trykken i foråret 2025 og vil glæde os til at dele de mange timers arbejde med alle interesserede.

Med venlig hilsen
Chefpsykolog Marianne Schøler – psykolog Inger Kjøller Skov – psykolog Laura Lee

Indlægget Præsentation af vores kommende ROS serie blev først udgivet på UngLiv.dk.

Jeg har skrevet et introducerende indlæg til dig om mindfulnesstræning – både fra et personligt perspektiv, men selvfølgelig også fra et forskningsbaseret- og metodisk perspektiv. Jeg har også indtalt en øvelse, så du har muligheden for at afprøve mindfulnesstræning allerede nu. Jeg håber, du vil læse med og lade dig inspirere.

Min personlige mindfulness-historie

Da jeg var omkring 18 år, tilmeldte jeg mig mit første meditationsforløb, som var et gratis forløb med øvelser, der blev sendt over mail hen over nogle uger. Det var måske ikke den mest dedikerede måde at deltage i et meditationsforløb på, men det gav mig en smagsprøve og en bekræftelse i, at den verden ikke føltes fremmed eller var forkert for mig. 

Som bachelorstuderende på psykologistudiet tilmeldte jeg mig et weekendkursus om meditation og psykologi, hvilket gav mig endnu en bekræftelse i, at dette føltes som et helt rigtigt element at have med i mit liv. Jeg holdt træningen ved lige i noget tid, indtil det gled lidt ud i sandet. Selvom det gjorde det, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg allerede der havde fået lagt et vist fundament i form af nogle oplevelser og erfaringer, som blev en styrke for mig i mit daglige liv fremover.

På kandidatstudiet kunne jeg tilmelde mig et fag, hvor vi gennemførte et 8 uger Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi-program (MBKT), hvilket blev mit vigtigste fundament til at få mindfulnesstræning ind som en naturlig del af mit liv – vekslende i omfanget.

Da jeg var ved at være færdiguddannet, gennemførte jeg endnu et 8 ugers MBKT-forløb på det psykologcenter, hvor jeg havde været i praktik, som gav mig yderligere erfaring og sikkerhed i også at inddrage mindfulnessøvelser i min egen kliniske praksis.

Og det har jeg gjort lige siden – igen i vekslende grad, alt efter, hvem jeg har talt med og hvilken mening, det har givet for dem.

Jeg har lyst til at brede kendskabet til mindfulnesstræning ud til mange flere. For jeg har mærket på egen krop, hvilken afgørende og positiv forskel træningen kan gøre for måden at være til stede i verden på (mere til stede i nuet med fokus på det der er meningsfuldt her og nu), evnen til at håndtere ubehag, samt en øget oplevelse af overordnet tilfredshed, fordi man i sin krop har en fornemmelse af, hvor det giver mening af lægge sin energi – og hvor det ikke gør. Det er, om ikke andet, min personlige oplevelse med, hvad mindfulnesstræning kan hjælpe med. Det kan være, at jeg giver mindfulnesstræning for stor credit, og at jeg ville have oplevelsen af at kunne noget af det samme, selvom mindfulnesstræning ikke var kommet ind i mit liv. Men skal man tro forskningen, så er min oplevelse af mindfulnesstræningens betydning ikke helt ved siden af.

Hvad er mindfulnesstræning?

Mindfulnesstræning kan siges at være en slags opmærksomhedstræning. I mindfulnesstræning laver man øvelser med forskelligt fokus, men fælles for dem er, at man skal bruge sin opmærksomhed og i øvelserne løbende træne det at flytte sit fokus og sin opmærksomhed. I mindfulnesstræning træner man:

• At få øje på, hvor ens opmærksomhed er
• Accept, venlighed og en ikke-dømmende holdning over for sig selv og ens oplevelser
• Det at have en åben og undersøgende holdning
• Bevidst og bestemt at kunne flytte sin opmærksomhed til nuet

Nogle øvelser minder meget om klassisk meditation, mens andre øvelser er mere aktive og/eller baseret på dagligdags-aktiviteter.

Effekten af mindfulnesstræning

Mindfulnesstræning er i vesten særligt blevet (videre)udviklet med henblik på at forebygge depression og reducere stress og angst. Mindfulnesstræning bliver også nogle steder brugt i hjælpen til krigsveteraner med PTSD.

I studier har man påvist en stressreducerende og angstreducerende effekt, ligesom man har kunnet reducere symptomer på depression. Der er desuden set forbedringer af livskvalitet efter mindfulnessbaseret stressreduktion og mindfulnessbaseret kognitiv terapi.

Forskningen antyder, at mindfulnesstræning har nogle psykologiske, neurale og cellebiologiske virkninger, som kan være med til at forklare nogle af de positive effekter. Der tegner sig nemlig et billede af, at mindfulnesstræning kan øge selvmedfølelse, opmærksomhed, metakognition, og evnen til at kunne følelses- og tankeregulere. Disse egenskaber har stor betydning for psykologisk sundhed og mental trivsel.

Du kan læse mere om det her: Psykologiske, neurologiske og cellulære virkningsmekanismer ved mindfulnesstræning | Ugeskriftet.dk

Grunde til at praktisere mindfulness som ung

Med udgangspunkt i personlige og professionelle erfaringer, samt forskningsfund, kan jeg her opliste gode grunde til som ung at undersøge mindfulnesstræning nærmere – og engagere sig i regelmæssig træning, hvis der er den mindste interesse.

1. Du kan opleve at blive langt bedre til at være med svære tanker, følelser og fornemmelser, fordi du øver dig i at tolerere disse uden at lade dig opsluge eller styre af dem. Det kan være en kæmpe styrke som ung, hvor der unægtelig sker meget udviklingsmæssigt – og dermed også følelsesmæssigt, kognitivt, kropsligt, socialt og personligt.
2. Du vil kunne opleve at blive mere handlekraftig på tilfredsstillende vis, netop fordi det ikke er negative tanker og følelser, der kommer til at styre din adfærd.
3. Du vil kunne opleve at blive mere overbærende, forstående og selvkærlig over for dig selv – hvilket er sin helt egen historie, men som er fantastiske egenskaber i forhold til mental trivsel og styrke.
4. Du vil muligvis opleve forbedret koncentration, opmærksomhed og hukommelse, når du regelmæssigt træner mindfulness. Det vil kræve tålmodighed, vedholdenhed, og at du giver dig hen til træningen i nuet frem for at være optaget af effekterne i fremtiden. Effekterne er i sidste ende individuelle, men selv en lille effekt på disse områder, vil for mange kunne mærkes.
5. Udover overstående gode grunde, så er der også den fordel, at mindfulnesstræning ikke er særlig omkostningsfuldt for dig. Du behøver ikke at betale for et dyrt forløb, hvis du kan få det til at fungere med programmer og øvelser, du finder på nettet. Det er naturligvis ikke sikkert, at de programmer og øvelser, du finder, er en del af den mindfulnesstræning, der er lavet forskning på, og det er selvfølgelig værd at være opmærksom på. Men du må gerne prøve dig frem med noget, der taler til dig.

Gode råd til mindfulnesstræning (baseret på personlig og professionel erfaring)

• Forpligt dig: Min klare anbefaling er, at du forpligter dig på at investere tid i projektet. Afsæt faste tidspunkter i løbet af dagen – hver dag – hvor du træner mindfulness. Gerne et fast tidsrum hver morgen og hver aften.
• Gentagelse: Gentag de samme 2 øvelser hver dag hen over en hel uge. Det er vigtigt for at du får øvelserne ind under huden. Du må gerne komme i kontakt med kedsomhed, frustration og utålmodighed – alle sammen helt almindelige følelser i mindfulnesstrænings-processen. Skift øvelser, når ugen er gået. Du kan med fordel løbende vende tilbage til gamle øvelser og implementere dem i træningen igen.
• Hold rutinen: Det skal ikke være op til diskussion, om du har lyst til at lave din mindfulnesstræning. Du skal bare gøre det – hver dag. Det lyder måske kynisk og hårdt, men det er 100% for din egen skyld. For det første er den regelmæssige træning nødvendig for effekten og for at du får en hjælpsom vane op at stå. For det andet er de negative tanker og følelser i processen naturlige – men også vigtige at handle på trods af, således at du netop engagerer dig i det, du har på fornemmelsen har værdi for dig, og ikke blot engagerer dig i det, der lige falder dig ind her og nu.
• Venlighed, venlighed, venlighed: Det er helt afgørende, at du øver dig i at have en venlig, nysgerrig og overbærende reaktion på det, der bliver svært i mindfulnesstræningen. Du vil, uden tvivl, igen og igen opleve at opmærksomheden vandrer væk under mindfulnessøvelserne. Det er fuldstændig naturligt og sådan set en vigtig del af træningen. Det giver dig nemlig mulighed for at træne det at blive opmærksom på, at din opmærksomhed er vandret afsted på egen hånd, hvilket er hjælpsomt at kunne. Og det er en rigtig vigtig erkendelse, at det er sådan vores sind fungerer. Det skal vi ikke blive sure og frustrerede over. Blot erkend det, smil lidt af det og træn så det at rette din opmærksomhed tilbage til det, du gerne vil have opmærksomhed på. Det samme gælder, når du kommer i kontakt med følelser som rastløshed, kedsomhed, frustration med mere.

En smagsprøve til dig

Du kan afprøve et pusterum sammen med mig med indtalingen herunder. Et pusterum kan laves på helt ned til 3 minutter (eller kortere), når du først har fået en god fornemmelse af øvelsen og selv kan guide dig igennem det. Et pusterum er kort sagt opbygget således:

• Start med en åben opmærksomhed på tanker, følelser og krop
• Fokuser opmærksomheden på åndedrættet
• Udvid opmærksomheden på hele dig

Det er en god øvelse til at blive skarp på at få forbindelse til sit åndedræt, hvilket er et godt anker til nuet. Derfor er øvelsen også, for mig at se, en rigtig god øvelse at få ind under huden. Den kan bruges i alle situationer til at hjælpe sig selv tilbage i kroppen og til et fokus på nuet.

Hvis du ønsker mere guidet mindfulnesstræning

Hvis du gerne vil gennemføre et egentligt gruppebaseret mindfulnessforløb, som er forskningsbaseret og professionelt, så vil jeg anbefale dig et MBSR-forløb (mindfulnessbaseret stressreduktion) eller et MBKT-forløb (mindfulnessbaseret kognitiv terapi) hos en uddannet instruktør.

Hvis du er interesseret i mere uforpligtende mindfulnesstræning, så kan du finde masser af fine instruktioner på Youtube. Jeg vil anbefale, at du løbende afprøver øvelserne:

• Kropsscanning (1 gang dagligt i min. 1 uge), fx: Mindfulness øvelse – Åndedrætsmeditation , Friklinikken Region Syddanmark
• Meditation på åndedrættet (1-2 gange dagligt i min. 1 uge), fx: Mindfulness meditation på åndedrættet 10 min
• Mindfulness i hverdagssituationer: Vælg én rutineaktivitet, som du ugen ud vil træne mindfulness i forbindelse med. Det kan være tandbørstning, at tage tøj på, spise morgenmad/aftensmad, andet. Det vil sige, at du forsøger – så godt du kan – at være bevidst nærværende, åben, observerende og ikke-dømmende i din handling. Når opmærksomheden vandrer andre steder hen (og det vil den gøre) og du bliver opmærksom på det, så registrer blot for dig selv, hvor opmærksomheden er vandret hen, og ret så din fulde opmærksomhed tilbage til det, du er i gang med. Skift rutineaktivitet i den efterfølgende uge.
• Mindful gåtur: Prøv at gå en tur med opmærksomhed på, hvordan det føles at gå og hvordan kroppen bevæger sig. Når du har haft din opmærksomhed på dette i god tid, kan du vælge at rette din opmærksomhed ud – fx mod de lyde, der er omkring dig. Lad opmærksomheden blive der noget tid, før du skifter fokus – fx til lugte. Fortsæt i et roligt tempo, som det giver mening for dig. Husk den observerende, ikke-dømmende holdning.

Hvis du ønsker individuel mindfulnesstræning er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har klinik centralt i Næstved, på Sydsjælland, og vil meget gerne tilrettelægge et forløb, der passer til dig. Du kan læse mere om mig her: Psykolog Laura Vagn Jakobsen – UngLiv.dk

Med venlig hilsen
Laura Kardyb, autoriseret psykolog
UngLiv.dk afd. Næstved

Kilder:

Ugeskriftet for læger: Psykologiske, neurologiske og cellulære virkningsmekanismer ved mindfulnesstræning | Ugeskriftet.dk

Indlægget Introduktion til mindfulnesstræning blev først udgivet på UngLiv.dk.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring – at vægre sig ved at skulle i skole – handler om ikke at ville i skole. Barnet oplever svære følelser og/eller svære fysiske symptomer i forbindelse med at skulle i skole og gør tydelig modstand på at skulle afsted i skole.

Er du forælder til et barn med skolevægring oplever du måske konflikter om morgenen inden afgang mod skole, store udfordringer med at få dit barn afleveret ved skolen, og måske fylder det også for dit barn om aftenen at skulle i skole næste dag. Måske I står der, hvor I oplever at få jeres barn afsted i skole for sjældent, og I oplever jer magtesløse i forhold til at få vendt udviklingen.

Hvis det er tilfældet, så er I ikke alene. I året 2022-2023 havde 20% af danske skoleelever mere end 10% fravær, som er det fraværsniveau, der defineres som problematisk skolefravær.

Typiske sammenhænge med højt skolefravær
VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) udgav i 2020 en panelanalyse af bekymrende skolefravær, hvor de beskriver, hvad der har betydning for skoleelevers fravær. De skriver, at elever med højt skolefravær over flere måneder ifølge analysen er karakteriseret ved:

1. At være etnisk danske elever fra ressourcesvage hjem

2. At have adfærdsforstyrrelser eller autismespektrum-forstyrrelser

3. I højere grad at modtage sociale foranstaltninger

4. Oftere at modtage medicin mod angst eller depression

5. At have dårligere faglig trivsel

6. At mangle støtte og inspiration i undervisningen.

Når dette er sagt, så kan dit barn sagtens være ked af at komme i skole og have modstand på det uden at være særligt karakteriseret ved noget af det overstående.

Skolevægring er et signalflag
Et højt skolefravær er som oftest en ret ulykkelig situation for barnet. Det høje fravær og det store besvær med at komme afsted i skole skal ses som et signalflag om, at noget er galt – dit barn er ikke i optimal trivsel. At undgå skole er barnets løsningsforslag her og nu. Det bidrager dog sjældent til egentlig øget trivsel for barnet. Bl.a. fordi de fleste børn ønsker at kunne være en del af et socialt fællesskab og fordi barnet er optaget af at ”være som de andre” og kan opleve skam forbundet med besværet med at komme afsted i skole.

Når et barn udviser skolevægring, så er det et signal, som det er de voksnes ansvar at være nysgerrige og undersøgende på – med henblik på at hjælpe barnet mod øget trivsel. Så lad os kigge på mulige årsager til at dit barn værger sig imod at komme i skole.

Hvorfor vil mit barn ikke i skole?

Børns Vilkår har i september 2024 udgivet en analyse på baggrund af interviews med 150 danske skolebørn, samt digitale spørgeskemasvar fra 2.250 skoleelever, omhandlende ”Det gode skoleliv”. Her tegner der sig også det billede, at 20% af eleverne i 4.-7. klasse sjældent eller aldrig har lyst til at komme i skole, og analysen peger på, at lange skoledage, kedelig undervisning, en oplevelse af ikke at kunne være sig selv, samt frygt for prøver og fremlæggelse er de primære årsager.

Mange mulige faktorer kan spille ind på skolevægring

“Det at blive væk fra skole fjerner noget ubehag fra barnet og/eller det at blive hjemme tilfører noget behag til barnet”

Der kan være mange forskellige årsager til, at et barn slet ikke vil i skole, og årsagerne kan også være flere og mere komplekse hos det enkelte barn. Det er altså ikke nødvendigvis helt enkelt at finde ud af, hvad det præcis handler om for dit barn. Ofte vil man forenklet kunne sige, at det at blive væk fra skole fjerner noget ubehag fra barnet og/eller det at blive hjemme tilfører noget behag til barnet. Hvis vi gerne vil blive klogere på de mere specifikke årsager, der påvirker barnet, og dermed også blive klogere på, hvor løsningerne/den rette støtte til barnet ligger henne, så må vi være nysgerrige og undersøgende på netop dette barns oplevelser. Det kan være relevant at kigge på de forskellige elementer, der spiller ind i barnets skolegang, herunder:

• Faktorer i det sociale/relationelle liv i skolen
• Faktorer i det faglige liv i skolen
• Faktorer i barnets private liv, herunder familieliv
• Faktorer hos barnet, der har indflydelse på oplevelsen af at gå i skole

Og vide og være bevidst om, at disse faktorer hænger sammen – hele tiden spiller sammen, påvirker hinanden og også til tider flyder sammen.

I det følgende vil jeg komme med eksempler på, hvilke forskellige faktorer, der kan være på spil som årsager til skolevægringen – uden at eksemplerne er fyldestgørende. Måske noget vækker nogle refleksioner hos dig.

Mulige medvirkende årsager, der findes i det sociale/relationelle liv i skolen:

• Barnet oplever mobning/at blive holdt ude.
• Utrygge lærer-elev-relationer. Kan både være resultat at egentlig negativ interaktion med lærere, men kan også komme ud af en oplevelse af, at læreren ”ikke har styr på det”, som skaber utryghed.
• En generel negativ klassedynamik præget af fx en hård tone, drillerier/mobning, eksklusion af enkelte børn. Her er det igen vigtigt at understrege, at en sådan dynamik i en klasse også har en årsag og nogle vedligeholdende mekanismer, som er nødvendig at være nysgerrig på, og som de voksne skal tage ansvar for.

Mulige medvirkende årsager, der findes i det faglige liv i skolen:

• Manglende faglig støtte til det, der findes vanskeligt.
• En oplevelse af at faglige krav og forventninger overstiger barnets evner.
• Faglig kedsomhed, manglende mening.
• Besvær med koncentration omkring det faglige, fx grundet meget larm og uro.

Mulige medvirkende årsager, der findes i barnets private liv, herunder familieliv:

• Svære familiære omstændigheder, såsom skilsmisse, konflikter i familien, sygdom i familien eller andet, som kan få barnet til at søge mod hjemmet og basen i frygt for at miste noget værdifuldt, eller som kan være medvirkende årsager til, at der opstår andre vanskeligheder oppe i skolen (fx flere konflikter, indre uro og manglende koncentration), som så gør, at barnet søger væk fra skolen.

Mulige medvirkende årsager, der tager sit udgangspunkt i barnet:

• Uopdagede udfordringer hos barnet relateret til opmærksomhed, der gør det vanskeligt at følge med i skolen, indgå på de præmisser, der er stillet op, og dermed at trives i skolen.
• Ængstelighed hos barnet, som gør barnet mere sårbar over for uforudsigelighed, utryghed, præstationspres mm.
• Tendens til adfærd, der opfattes som ikke-acceptabelt, og som medvirker til negativt samspil med jævnaldrende og lærere, herunder flere konflikter og mere skæld-ud. Det er (igen) vigtigt at sige, at denne adfærd fra barnets side også har en årsag – som måske handler om nogle grundlæggende udfordringer hos barnet i samspil med nogle rammer i skolen, der ikke matcher barnets behov.
• Skift og overgange skaber utryghed og gør det vanskeligt for barnet at træde fra hjemmet ind i skolen, samtidig med at barnet ved, at der også er mange svære skift undervejs i skoledagen.

Hvad kan jeg gøre som forælder?

Lyt aktivt til barnet:
Der er altid en grund til, at dit barn ikke vil i skole. Spørg ind til, hvad dit barn tænker om skolen og lyt så aktivt. Dvs. hør hvad dit barn siger og vis, at du hører det ved fx at gentage det, dit barn siger. Det giver også dit barn mulighed for at mærke en ekstra gang om det egentlig er sådan barnet oplever det og evt. korrigere, hvis det alligevel ikke helt er sådan for barnet.

Vis empati og anerkendelse:
Anerkend det, som dit barn giver udtryk for. Du anerkender dit barns oplevelse, når du lader dit barn have sin oplevelse og kan sige: ”Okay, det er sådan du har det. Jeg kan godt høre, at det ikke er nemt for dig.” (eller noget lignende) frem for at begynde at korrigere dit barn og forsøge at overbevise ham/hende om ikke at have det på den måde, fordi ”så slemt er det jo ikke”.  Sagt på en anden måde, så forsøg at mød dit barns oplevelser med åbenhed og en ikke-dømmende tilgang.

Vær nysgerrig og undersøgende på fraværet:
Du udviser allerede nysgerrighed ved at spørge ind til barnet – og blive ved med at spørge ind på forskellige måder, hvis barnet har svært ved at forklare sig, så barnet får mulighed for at sætte ord på sine oplevelser. Du kan selv være detektiv på problemet ved at holde lidt øje (evt. notere ned), hvordan de forskellige dage ser ud. Er der lige meget modstand på skole alle dage? Spiller ugedagen en rolle? Spiller bestemte fag eller lærere i skolen en rolle? Spiller faktorer i hjemmet en rolle? Spiller søvn en rolle? Er der andet, du bemærker, der falder sammen med modstanden på skole? Så er det muligvis et tegn til, hvor der også kan sættes ind henne.

Tag kontakt til skolen og læg op til tæt samarbejde:
Tag gerne kontakt til dit barns skole så snart du bliver bekymret for dit barns trivsel i skolen, så I får taget fat om udfordringen i god tid og starter en god dialog fra start. Udnyt evt. hvis der er en særlig tryg kontakt på skolen (en lærer eller pædagog), som har mulighed for at hjælpe barnet i svære overgange eller situationer.

Gå ind til samarbejdet med skole med åbenhed, god kommunikation og tillid:
Forældre-skole-samarbejdet er vigtigt i håndteringen at dit barns skolevægring, og det er derfor som regel godt givet ud, hvis du formår at kontakte skolen med ordentlig kommunikation og en åbenhed over for deres perspektiver og inputs. Gensidig tillid til at alle parter gør deres bedste og overholder aftaler er også et vigtigt udgangspunkt.

Få evt. involveret PPR:
I samarbejde med skolen kan PPR involveres – dvs. skolepsykologerne. PPR har mulighed for at hjælpe på forskellige relevante måder, når der er mistrivsel hos børn i skolen.  

Støt dit barn i at bevare et socialt liv:
Med skolevægring er der risiko for, at barnet isoleres mere rent socialt. Støt gerne dit barn i at få legeaftaler og evt. andre sociale aktiviteter ind i sit liv, selvom han/hun ikke kommer i skole. Hvis dit barn drømmer om en fritidsaktivitet og I har muligheden for det, så støt endelig op om dette. Det er vigtigt ikke at falde i tankegangen: ”Hvis du ikke er kommet i skole, så kan du heller ikke x, y, z…” men i stedet have fokus på at støtte barnet mod øget trivsel.

Overvej dine egne signaler:
Det er lettere sagt end gjort, når man som forælder står med et barn med skolevægring. Men det er en hjælp for barnet, hvis du udviser sikkerhed, tryghed og ro med situationen og de initiativer, der skal tages. Hvis du har tendens til at vakle og blive usikker på, hvordan du vil håndtere situationen, så mærker dit barn det, og det skaber ikke tryghed og sikkerhed hos barnet. Det er fuldstændig naturligt, at du bliver usikker i en svær og kompleks situation, som skolevægring hos et barn ofte er. Ofte vil man som forælder være splittet imellem flere forskellige følelser og tanker relateret til problemet, og det skaber naturligvis usikkerhed. Men overvej i hvilken grad du udviser din usikkerhed over for barnet. Det kan nemlig også gå hen og føles for barnet som om, at det så er hans/hendes opgave at fortælle, hvad der skal ske – og det kan barnet som regel ikke. Sørg for at drøfte dine tanker og usikkerhed med den anden forælder, skolen og evt. en professionel (hvis det opleves nødvendigt), så du får luft for din tvivl og samtidig får mulighed for at lægge en strategi, som du kan udvise ro i forhold til.

Pas også på dig selv:
At have et barn med skolevægring er krævende. Ofte udfordrer det kalenderen og andre lavpraktiske ting, men det er også kilde til mange bekymringer, tanker og overvejelser. Samtidig vil der ofte være forskellige instanser, der skal hives fat i og laves aftaler med, og der vil være en proces, hvor det kræver målrettet arbejde at arbejde med skolefraværet. Så pas godt på dig selv. Få prioriteret aktiviteter, der er beroligende og opladende for dig, og sørg for at tale med andre om det, der fylder.

Øvelse til dig som forælder til et barn med skolevægring

Overvej følgende:

• Hvad vedligeholder dit barns vanskeligheder med skolen på nuværende tidspunkt?
  List de udfordringer, der aktuelt er til stede op. Det er disse punkter, der skal arbejdes med – i samarbejde med alle relevante parter og evt. med hjælp fra professionelle.
• List ligeledes op, hvilke ressourcer/gode ting, der er til stede omkring barnet. Det er disse ressourcer der kan trækkes på og bruges aktivt i arbejdet med barnets skolevægring.
• Hvad kunne være et første realistisk mål hen imod øget skolegang, som dit barn er med på at arbejde hen imod (samtidig med at barnets hjælpes i håndteringen af de oplistede udfordringer for barnet). Sæt et realistisk mål, som dit barn er indstillet på, og aftal evt. en belønning, når målet er opnået. Herfra kan nye realistiske mål sættes – hele tiden samtidig med, at voksne omkring barnet hjælper med de udfordringer, der har være årsager/fastholdende faktorer i forhold til skolefraværet.

Øvrige råd i arbejdet med skolevægring

• Skab faste, genkendelige rutiner for morgenen, afleveringen og afhentningen af dit barn – og hold dig til dem. Det skaber forudsigelighed og tryghed for barnet – noget børn med skolevægring oftest vil være meget lettede over.
• Overvej hvordan morgenerne kan glide nemmest. Det kan fx være en fordel, at der ikke er for meget tid om morgenen til at lege eller se fjernsyn, hvis det er svært for barnet at slippe igen. Omvendt er det en fordel, hvis morgenerne ikke er præget af stress og korte lunter, men kan foregå i et roligt tempo. Afprøv evt. et rutineskema for jeres morgener, hvis det er nyt for jer at tænke i de baner.
• Træk ikke afleveringen ud, men hav i stedet en fast rutine for, hvordan du får sagt ordentligt farvel og ønsket god dag – og hav så en aftale med skolen om, hvem der hjælper dit barn videre i overgangen fra hjem til skole, hvis dette er rigtig svært.  
• Du må selvfølgelig gerne følge dit barn ind i klassen, hvis det er det, der skal til – det kan være en fin anledning til at signalere tydeligt, at du har tillid til læreren og tror på, at det bliver godt, ved at vise dit barn, at du fx smiler, hilser på læreren og ønsker god dag.

Brug for psykologisk rådgivning og støtte?

Oplever du som forælder at have behov for professionel og empatisk rådgivning i forhold til at håndtere de udfordringer, du/I står med, så er du altid velkommen til at kontakte os i UngLiv.dk. Vi har mange års erfaring med arbejde med børn og unge i mistrivsel og med rådgivning og supervision af dem, der står omkring barnet/den unge og som skal hjælpe ham/hende.

Se alle UngLiv.dk-psykologerne her: Mød psykologerne – UngLiv.dk

Med venlig hilsen

Laura Kardyb, aut. psykolog
UngLiv.dk – afd. Næstved

Psykolog Laura Vagn Jakobsen – UngLiv.dk

Kilder

Børne og undervisningsministeriet – Nye tal: Elevfravær i folkeskolen er faldet | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

VIVE – Panelanalyse af bekymrende skolefravær (vive.dk)

Børns Vilkår – Trygge-faellesskaber-i-skolen_sept2024.pdf (bornsvilkar.dk)

Webinar fra Bedre Psykiatri m. psykolog Michael Thastum – Bing Videoer

Yderligere inspiration:

Børns Vilkår – Få hjælp – For forældre til børn der ikke vil i skole og har fravær (bornsvilkar.dk)

Forældrerådgivningen – Få hjælp, hvis dit barn ikke vil i skole | Foraeldreraadgivningen – anonym rådgivning for skoleforældre

Indlægget Mit barn vil ikke i skole – om skolevægring og håndtering blev først udgivet på UngLiv.dk.

Hvad er OCD?

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder og er en angstlidelse, som kan være både omsiggribende og yderst belastende og invaliderende – for både den ramte og de pårørende. OCD er kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger. Ofte er begge dele til stede, men OCD kan også bestå af rene tvangstanker.

Kerneelementerne i OCD: Tvangstanker og tvangshandlinger

Tvangstankerne er kendetegnet ved at være tilbagevendende, ubehagelige tanker, som den OCD-ramte ofte finder overdrevne og urimelige med sin fornuft, men som skaber stort ubehag og angst hos den ramte. Han/hun vil derfor ofte være meget optaget af at slippe af med tankerne. Desværre er oplevelsen for den, der lider af OCD, at tankerne bliver ved med at vende tilbage, presse sig på og skabe stort ubehag. Og i nogle tilfælde kan den ramte blive i tvivl om, om tankerne måske har ret – hvad nu hvis? Eksempler på tilbagevendende tvangstanker kunne være:

”Jeg har farlige bakterier på mig og kan smitte andre.”

”Jeg kommer til at skade et andet menneske.”

”Jeg kan ikke stole på mig selv, jeg har glemt at slukke for komfuret derhjemme/låse døren/andet, selvom jeg tjekkede efter inden jeg gik.”

Tankerne opleves enten så ubehagelige i sig selv, at man ikke føler, man kan være med dem, og/eller man bliver overbevist af tankerne i øjeblikket, og gør hvad der i momentet opleves som det der skal til for at undgå, at der sker noget frygteligt. Og her kommer tvangshandlingerne ind i billedet.

Tvangshandlinger er knyttede til tvangstankerne eller ubehaget forbundet med tvangstankerne, og er et forsøg på en løsning, så det frygtede ikke sker, eller/og så tankerne falder til ro. Tvangshandlinger kan være fysiske handlinger (låse/låse dør op flere gange i streg; vaske hænder på en bestemt (ofte omfangsrig) måde et bestemt antal gange; tænde/slukke lys igen og igen, indtil et bestemt antal er opnået) eller mentale handlinger (bestemte regnestykker, der altid skal udregnes; remser der skal opremses inde i hovedet – og ved afbrydelse må man starte forfra). Nogle gange taler man om, at der er magisk tænkning inden over tvangshandlingerne, fordi der ikke er nogen logisk sammenhæng imellem tvangstanken- og handlingen.

Fælles for tvangshandlingerne er, at de vedligeholdes og forstærkes, fordi du som OCD-ramt oplever en umiddelbar lettelse, når du har udført dine tvangshandlinger. Du vil derfor også gentage handlingerne næste gang, du mærker ubehag. Det paradoksale er dog, at tvangshandlingerne er medvirkende til at forstærke tvangstankerne, og det bliver derfor en ond spiral.

Tvangshandlingerne er således konsekvensen af ikke at kunne holde tvangstankernes tilstedeværelse ud, eller at være blevet meget overbevist af dem og gerne ville undgå det frygtede. Ofte er tvangshandlingerne karakteriseret ved at være ritualiseret, og de opleves som noget, den OCD-ramte er nødt til at gøre. Også selvom man selv finder handlingerne ubehagelige og unyttige med sin fornuft. Når man lider under OCD vil man opleve øget angst, når man gør modstand på tvangshandlingerne, og det vil oftest få den ramte til alligevel at udføre tvangsadfærden.

Eksempel 1

Eksempel 2

En ond OCD-spiral

Som overstående eksempler illustrerer, så har tvangshandlingerne en funktion i at få tvangstankerne og det dertilhørende ubehag til ro. Men de får ikke tvangstankerne til at forsvinde for altid. Tvangstankerne dukker op igen før eller siden, ubehaget dukker op igen, og OCD-mønsteret kan gentage sig igen og igen og igen. Indtil man får arbejdet med at bryde spiralen.

Hvilke konsekvenser har OCD for ens liv?

At have OCD kan have store konsekvenser for ens liv og livskvalitet. OCD’en kan blive meget omfangsrig og således blive noget, man bruger enormt meget tid- og mange kræfter på. Der skal sættes (meget) ekstra tid af til mange gøremål, fordi der opleves et massivt behov for ”tjekkeadfærd” og tvangshandlinger.

OCD-symptomerne kan fx gå ud over koncentrationen, lektielavning, at komme til tiden, samt at have det sjovt og lave noget opladende i frikvartererne, når det kommer til børn og unges skolegang. Derhjemme kan det gå ud over sengetiderne og dermed søvnen, og daglige rutiner som at tage bad eller spise kan tage uhyre lang tid. Socialt kan OCD-lidelsen komme til at gå ud over det sociale samvær med andre børn/unge, som kan blive begrænset i sin kvalitet.

OCD fylder meget for den ramte men fylder typisk også for de pårørende som ofte bliver indblandet i symptomerne og håndteringen af disse på den ene eller anden måde, og som er vidner til omsiggribende og tidskrævende ritualer. Det kan forårsage både bekymring, frustration og stor usikkerhed hos de pårørende. Dette er naturligt og skyldes ofte, at man jo ønsker det bedste for sit barn/sin ung og samtidig bliver bange for ikke at kunne ændre på situationen.

Hvorfor udvikler man OCD?

Der findes ikke én enkel forklaring på, hvorfor man udvikler OCD. Årsagerne består ofte af flere forskellige faktorer, som også er forskellige fra den ene til den anden person, og det er derfor yderst sjældent, at man vil kunne pege på én sikker årsag til udviklingen af OCD.
Man går ud fra, at både biologiske (fx gener, neurologi, biokemi), psykologiske (fx temperament, karaktertræk) og sociale (fx sociale kår og rammer, opdragelse, social trivsel) faktorer kan spille ind.

Selvom mange forskellige faktorer spiller ind på, hvorfor netop du eller dit barn har udviklet OCD-symptomer, så kan det være værd at overveje, om stress har spillet en udløsende rolle i forhold til OCD-symptomerne, og om fortsat stress i livet også virker vedligeholdende. Stress og angst er tæt forbundne, og ofte er angst resultatet af forsøg på kontrol over stressende og ukontrollerbare omstændigheder i livet.

I et behandlingsforløb kan man godt nærme sig en forståelse- og italesætte OCD-strategiens meningsfuldhed i din/dit barns kontekst. Men årsagerne til at du, eller dit barn, har udviklet OCD bliver måske aldrig fuldt ud klarlagt. Heldigvis er årsagsforklaring heller ikke afgørende for at kunne få det bedre. At arbejde sig ud af OCD’ens faste greb kræver først og fremmest beslutsomhed, mod (til at gøre noget andet, end det man plejer) og masser af god støtte.

Mekanismer der vedligeholder og styrker OCD’en

Når man skal forstå, hvordan man kan arbejde med at løsne OCD’ens tag i én, er det relevant at vide, hvilket faktorer, der er med til – på nuværende tidspunkt – at vedligeholde lidelsen. For det er netop disse vedligeholdende faktorer, som man bliver nødt til at pille ved for at ændre på tingene.

Tvangshandlinger:
Tvangshandlingerne er i sig selv en vedligeholdende faktor i OCD’en, da den forstærker tvangstankerne, som er de, der udløser tvangshandlingerne. Tvangshandlinger forstærker tvangstankerne, fordi tvangstankerne bliver bekræftet i, at de er vigtige og sande hver gang vi handler på dem. Tvangshandlinger er en central del af lidelsen ved OCD, fordi de bliver så styrende, rigide og omsiggribende. Derfor er disse vigtige at have fokus på i arbejdet med OCD.

Undgåelse:
Undgåelsesadfærd er kendetegnet ved undgåelse af bestemte situationer, ting eller mennesker, fordi disse fremkalder stort ubehag/angst hos personen med OCD. Måske trækker man sig fra sociale aktiviteter, fordi de trigger en del tvangstanker, og fordi ens tvangshandlinger så kræver tid og ro til at blive udført, og man i øvrigt ikke har lyst til at blive afsløret i sine tvangshandlinger. Undgåelsesadfærd er en af de mest vedligeholdende faktorer ift. OCD’en, fordi det man handler på OCD’ens præmisser og ikke får muligheden for at få udfordret tvangstankerne. Det er derfor vigtigt at arbejde med at gøre de ting, der egentlig er vigtige for én (også på den lange bane), selvom det er hårdt, ligesom det er vigtigt at prioritere at indgå i almindelige hverdagsaktiviteter -og pligter. På den måde får man signaleret til sig selv, at man kan klare det, ligesom at man får erfaring med faktisk er klare det.

Trusselsmonitorering:
Er et forøget fokus på det, man nu er bange for. Man kan fx meget af tiden tænke efter/mærke efter om noget af det, man frygter og har tvangstanker omkring, er ved at ske. Denne trusselsmonitorering giver øget opmærksomhed til tankerne, som i sig selv er vedligeholdende for OCD’en. Det kan derfor være vigtigt at arbejde med at kunne lægge mærke til, hvornår man laver trusselsmonitorering og træne det at flytte sin opmærksomhed.

Opmærksomhed:
En øget opmærksomhed på bestemte tanker – sammenlignet med andre tanker – giver tankerne en status af at være særlige, og netop det kan gøre, at de ender som tvangstanker. Så længe, du giver tankerne særlig opmærksomhed (dvæler ved dem, kæmper med dem, går ind i dem, leder efter dem/holder øje med dem) får de tillagt en særlig værdi – som nogle tanker, der er særligt vigtige. Dette vedligeholder OCD’en. Kort sagt er det sådan, at: Jo mindre energi og tid, vi kan bruge på tankerne oppe i vores hoved, jo mindre vil de fylde. Det er måske lettere sagt end gjort, men det er muligt at træne.

Medudøvere:
Man kan som forælder eller anden pårørende ufrivilligt blive medudøver af OCD’en, fordi man ganske enkelt ikke kan se andre muligheder her og nu. Det er fx det, der sker, når barnet/den unge ved tvangstanker og tvivl igen og igen søger forsikring hos den pårørende, eller når barnet/den unge får den pårørende til at udføre den adfærd, som han/hun er bange for, og som udløser OCD’en. Når man som pårørende kommer til at acceptere disse ”anmodninger”, får ens adfærd den samme funktion som tvangsadfærden: Barnets/den unges ubehag falder umiddelbart. Men som med tvangsadfærd, så får barnet/den unge ikke udfordret OCD’en og får ikke nye og anderledes erfaringer, som på sigt kan gøre ham/hende mere fri af OCD’en.

At gøre noget andet end det man plejer – og få en anden effekt

Er du ramt af OCD, eller er du pårørende til en med OCD, og ønsker du, at der skal ske noget nu, så kan det helt kort siges sådan her: For at få et andet resultat, må du begynde at gøre noget andet, end det du plejer. Som pårørende kan du kigge på oversigten til sidst i dette blogindlæg og lade dig inspirere af, hvad du måske kan gøre anderledes. Hvis du selv er ramt af OCD, kan du herunder læse mere om, hvad der skal til for at gøre op med OCD’en og få inspiration til, hvad du kan gøre.

Jeg kan på forhånd forberede dig på, at du skal gøre noget anderledes, og det du skal gøre, vil højst sandsynligt medføre ubehag/angst, og det skal du være villig til at rumme. Du går ikke i stykker af at mærke ubehag – heller ikke selvom ubehaget er kæmpe stort. Og hvis du er villig til at kaste dig ud i arbejdet med at rumme ubehag uden nødvendigvis at skulle agere på det, så er det muligt at blive fra at OCD’ens greb. Til sidst i dette blogindlæg linker jeg til bøger, som du med fordel kan læse, hvis du ønsker at arbejde med OCD på egen hånd. Og husk: Du kan altid række ud efter professionel hjælp til at støtte og guide, hvis du har behov for det.

Behandling af OCD

Kognitiv adfærdsterapi ved OCD

Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) er den mest udbredte psykoterapeutiske metode til at arbejde med OCD og er også anerkendt som den mest effektive behandling. Kognitiv Adfærdsterapi er ikke nødvendigvis en kur mod OCD, som fuldstændig tilintetgør den, men det er en meget aktiv terapiform, som træner dig op til at kunne leve et liv uden at være styret og kontrolleret af OCD’en – og det er jo i virkeligheden det afgørende i forhold til, hvor godt du kan trives i din dagligdag.

Eksponering og responshindring:

Når man arbejder med OCD ud fra KAT, er der et stort fokus på at arbejde med adfærden, fordi det er denne, der er central i lidelsen, og fordi, at evnen til at kunne handle anderledes vil være afgørende for øget trivsel. Man arbejder med adfærden via eksponering og responshindring.

Responshindring vil sige, at man træner at udsætte (i første omgang) og helt at undgå at udføre tvangshandlingerne. Responshindring har en virkning, fordi den blokerer for de ritualer, som godt nok har en positiv effekt for den enkelte på den korte bane men som er vedligeholdende og forstærkende for tvangstankerne på den lidt længere bane. Når du er ramt af OCD og laver responshindring, så vil du få erfaring med, at livet går videre uden tvangshandlingerne, og at ubehaget også forsvinder over tid, selvom du ikke udfører tvangsadfærden. Du kan kun få denne positive erfaring, hvis du er villig til er eksperimentere med at responshindre, og det vil give de tanker og overbevisninger, der er en del af OCD’en mindre kraft og magt.

Eksponering vil sige, at man konfronterer sig med det, man er bange for (fx at røre ved dørhåndtag, give hånd, tænke ubehagelige tanker, være med uorden) igen og igen. Dette vil man typisk gøre gradueret, således at man starter med lettere eksponering, som man så kan gøre sværere i takt med, at angsten bliver udfordret, og man opnår øget selvtillid.
Når man vælger at arbejde med eksponering i terapien, så udnytter man fænomenet habituering. Habituering vil i det her tilfælde sige, at nervesystemet vænnes til den stimuli, man udsætter det for (fx at komme i kontakt med dørhåndtag), og at det derfor gradvis vil slukke for- eller dæmpe sine reaktioner på stimulussen. Dette sker på baggrund af gentagne erfaringer med, at angstreaktionerne ikke er nødvendige, at stimulussen ikke er rigtig farlig og at der sker en øget kedsomhed forbundet med stimulussen i takt med, at man udsættes for den igen og igen og igen. Det er ret smart.

ACT ved OCD

ACT står for Acceptance and Commitment Therapy og er en 3. bølge kognitiv metode. Det vil sige, at denne terapeutiske metode står på skuldrene af bl.a. kognitiv adfærdsterapi, men fokus er særligt på accept-arbejde og engageret og værdibaseret adfærd.

Når man arbejder med OCD med metoderne inden for ACT, så er succeskriteriet ikke symptomreduktion i sig selv. Det er derimod værdibaseret adfærd. I ACT arbejder man ud fra præmissen, at hvis du handler og gør i overensstemmelse med, hvad der er vigtigt og værdifuldt for dig, så vil du leve et tilfredsstillende liv. Dette er derfor det primære mål i ACT, og tanken er, at man kan gøre, hvad der er vigtigt, MED sine symptomer. Du kan altså handle værdibaseret allerede i dag – lige nu – uanset dine symptomer.

Fx kan det være rigtig vigtigt for dig med social interaktion og sociale aktiviteter, men din OCD får dig aktuelt til at trække dig fra andre mennesker, fordi du oplever tvangstanker om at gøre skade på andre. I ACT vil man arbejde med at lære at acceptere sine tanker, eksperimentere med dem, så man får et andet forhold til dem og virkelig fornemmer, at de ”bare er tanker”, og så vil man lægge vægt på at træne at gøre det der er vigtigt – med de ubehagelige tanker – fx at vælge sociale aktiviteter til.

Dette er super vigtig træning, da vi aldrig kan blive forsikret om et liv uden (meget) ubehagelig tanker, fornemmelser og følelser, men de til gengæld heller ikke behøver at stå i vejen for et indholdsrigt og tilfredsstillende liv. Som bonus vil man ofte opleve, at når man engagerer sig i noget, der er betydningsfuldt og værdifuldt for én, uden at være i kamp med sit indre ubehag, så vil det indre ubehag også synes at fylde mindre. For mange mennesker kræver det meget træning og omstilling at lægge kampen med indre tilstande fra sig. Du kan få hjælp til det, både i bøger og hos en psykolog, der arbejder med ACT.

Særligt personer, som er særligt tilbøjelige til at bruge undgåelsesadfærd, og som af den grund har svært ved at få udbytte af Kognitiv Adfærdsterapi kan have gavn af at blive introduceret til ACT-tilgangen.

Mindfulnesstræning ved OCD

Elementer i behandlingen af OCD handler om at kunne registrere, hvad der sker i ens bevidsthed og opmærksomhed og bevidst at kunne rette sin opmærksomhed andre steder hen end det, hvor OCD’en gerne vil have opmærksomheden. I mindfulnesstræning træner man netop evnen til at registrere og observere, lade være og rette sin opmærksomhed, som altså kan være gavnligt i arbejdet med OCD. Derudover opøver man i mindfulness evnen til at være med alle indre oplevelser – også ubehag – på observerende og ikke-dømmende vis. Det kan være afgørende for at kunne være med det ubehag, som eksponering og responshindring vil aktivere, uden at handle som OCD’en ønsker det. Alt efter alder og præferencer kan mindfulnesstræning indgå i arbejdet med OCD på forskellig vis.

Som forældre til et barn/en ung med OCD

Er du forælder til et barn/ung med OCD-symptomer, så er der en række ting, du kan være opmærksom på at gøre/ikke gøre for ikke at understøtte OCD’en men derimod understøtte dit barns udvikling mod øget frihed, fleksibilitet og trivsel.

• Afhjælp undgåelsesadfærd: Det er vigtigt, at I som forældre/pårørende er opmærksomme på ikke at lade barnet gøre brug af undgåelsesadfærd, fx ikke at skulle gå ud på skraldet, fordi det anses som ulækkert; ikke at skulle hjælpe til med madlavning, fordi det fremkalder ubehag og angst; ikke at skulle med på køretur, eller hvad end der udløser OCD’en hos dit barn. Det er vigtigt at sende signal til dit barn om, at du tror på, at dit barn kan klare den her udfordring, og at disse aktiviteter i øvrigt er en uundgåelig del af livet. Selvfølgelig skal det gøres med omsorg og medfølelse for barnet, men omsorg og medfølelse vil også sige at stå fast på det, der vil være til gavn for barnet på den længere bane.
  
• Understøt social trivsel: Hos børn/unge med OCD kan der var en tendens til at trække sig socialt, fordi der kan være noget i samværet med andre, der trigger angsten, men også fordi barnet/den unge er udmattet af OCD’en og oplever mindst ubehag, når der er ro og tid til gøre tingene på OCD’ens præmisser. Social trivsel er dog super vigtigt for børn og unge, og kan også være en vigtig medspiller i arbejdet med OCD, da det skaber øget motivation og giver mulighed for andre fokuspunkter for barnet/den unge. Du kan hjælpe ved at sikre legeaftaler eller andre hyggelige sociale aktiviteter.
  
• Stå imod OCD’en: Som forældre kan du støtte dit barn i at håndtere situationer, hvor OCD’en bliver aktiveret og gerne vil have barnet til at udføre en bestemt adfærd. Du kan fx hjælpe med at aflede barnets opmærksomhed – gøre noget andet sammen med barnet, der kræver barnets opmærksomhed. Du kan også hjælpe barnet til at udsætte tvangsadfærden – til om 10 minutter, 30 minutter eller senere – hvilket også kan være et skridt på vejen i den rigtige retning.
  
• Vær opmærksom på din rolle: Du er først og fremmest forældre for dit barn, og det skal du kunne blive ved med at være. Brug overstående opmærksomhedspunkter i det omfang, det hjælper dit barn og opleves virkningsfuldt. Øges konflikterne og ændres stemningen til det mere anstrengende hjemme hos jer, så vil det være godt at søge professionel hjælp, hvor der kan arbejdes med OCD’en, således, at du sikrer, at du ikke ender som behandler frem for forældre af dit eget barn.  

Hvis du ønsker hjælp hos en psykolog

I UngLiv.dk er vi specialiseret i at hjælpe unge med psykologiske udfordringer, herunder OCD og andre angstlidelser. Vi tager udgangspunkt i Kognitiv Adfærdsterapi som behandlingsmetode, og ved OCD vil vi gå struktureret til værks for at sikre, at der bliver arbejdet med de vigtigste elementer i behandlingen af OCD. For nogle er det gavnligt også at træne elementer fra ACT (acceptance and commitment therapy) og MBKT (mindfulnessbaseret kognitiv terapi), og så vil dette også inddrages.

Er du ung, lider du under OCD-symptomer, og ønsker du at starte i behandling, så er du altid velkommen til at kontakte en UngLiv.dk-afdeling nær dig. Det gælder selvfølgelig også, hvis du er forælder til et barn med OCD og har behov for rådgivning til dig selv eller dit barn. Se afdelinger her: Afdelinger – UngLiv.dk

Du kan også søge yderligere inspiration til håndtering af OCD på OCD-foreningens hjemmeside: 10 gode råd mod OCD – OCD-foreningen

Med venlig hilsen

Autoriseret psykolog, Laura Kardyb
UngLiv.dk afd. Næstved

Kilder:
Bogen: ”Kort og Godt om OCD” af Per Hove Thomsen

Bogen: ”OCD – guide til at slippe tvangstanker og -handlinger” af Bruce M. Hyman og Cherry Pedrick

Bogen: ”Når dit barn har OCD” af Marie Tolstrup og Marie Louise Reinholdt-Dunne

Indlægget OCD: At kæmpe med tvangstanker og tvangshandlinger blev først udgivet på UngLiv.dk.

Indlægget Hjælp til bedre søvn blev først udgivet på UngLiv.dk.

Mange unge mærker stress på egen krop. En undersøgelse fra Ungetrivselsrådet fra 2022 viste, at over halvdelen af de adspurgte unge havde følt sig stressede meget af tiden inden for det sidste halve år.

Stresssymptomer behøver ikke at være problematiske i sig selv. Men hvis de varer ved over tid og på tværs af situationer, og hvis den generelle trivsel er dalende, så bør man tage det alvorligt.

Her kan du læse om hvad stress egentlig er, hvordan forskellige stresssymptomer kan håndteres samt hvad en psykolog kan hjælpe med.

Hvad er stress?

Stress er ikke en diagnose. Stress er et begreb, der dækker over en naturlig fysisk og psykisk respons på belastning. En stressrespons opleves i den akutte fase typisk i form af fysiske symptomer (fx hjertebanken, ondt i maven, høj puls, anspændthed, trykken i hovedet, svimmelhed, kvalme, snurren i fingre eller tær, mundtørhed).

Det er naturligvis nogle kropslige responser, som de færreste higer efter af få en masse af, MEN oplever du stressresponser mere akut og tidsbegrænset, skal du ikke gå i panik. Det er ikke farligt. Faktisk er de fysiske symptomer et udtryk for kroppens egen smarte metode til at klare akutte pressede situationer. Kroppen vil hjælpe dig til at blive ”klar til kamp/flugt” ved fx at pumpe blodet hurtigere ud i kroppen (øget hjertebanken) og spænde i musklerne – om end du kan opleve det som en lidt belastende hjælp. Kroppen udskiller også stresshormonet kortisol, som er hjælpsomt på den korte bane. Det hjælper til at fokusere på opgaven, der skal løses og holde alt andet ude for en stund. Stressresponsen er altså en overlevelsesmekanisme, som er almenmenneskelig, og som vi hverken kan eller skal udradere.

Står du som ung i en særlig og tidsbegrænset svær situation (fx eksamen, fremlæggelse, at skulle holde en tale, ankomme til en fest med mange mennesker eller lignende) er der på den måde intet som helst mærkeligt eller forkert i at du mærker stress og stresssymptomer. Kroppen er egentlig ude på at hjælpe dig.

Det er den længerevarende stress i kroppen, som kan blive et problem, og som skal tages alvorligt. Her vil de mere psykologiske symptomer ofte blive mere fremtrædende. Det kan være: Søvnproblemer, massiv træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, øget irritabilitet, utålmodighed og grådlabilitet, en uforklarlig angstfornemmelse i kroppen, nedtrykthed og ulyst. Stresssymptomerne bliver nu mere indgribende, og kroppen sender et klart signal om, at den – og måske mest af alt, hjernen – har brug for en ordentlig pause. Og det er vigtigt at tage den besked til efterretning, så tilstanden ikke udvikler sig i en mere negativ retning.

Råd til håndtering af stressresponser

Den akutte stress
Hvis du kan forsøge at være med de kropslige fornemmelser, acceptere at de er en del af en betydningsfuld udfordring, lade dem være og minde dig selv om at alle mennesker oplever stressresponser i pressede situationer (hvor der er noget på spil, som en vigtigt for dem) – og så vende fokus mod det, du gerne vil have fokus på, så er det faktisk det bedste du kan gøre i de mere akutte krævende situationer. Og det kan selvfølgelig være lettere sagt end gjort.

Der er ingen skade sket ved, at du bruger nogle vejrtræknings- eller afspændingsteknikker (som beskrevet nedenfor), og de kan sagtens være en hjælp her, men det hjælper dig ikke, hvis det bliver en kamp med symptomerne. Accepter, at du ikke er herre over symptomerne, mind dig selv om, at stressresponsen faktisk også kan være hjælpsom og vælg at tro på, at du kan gennemføre det, der er vigtigt for dig. Med stressresponser.

Oplever du en meget svær akut stressrespons, som gør dig ude af stand til at tænke klart, så sig det gerne højt til de mennesker, der er en del af situationen og tag den pause, der er nødvendig for at kroppen og hovedet genfinder noget ro og overblik. Tag dig tid. Hvis det er muligt at tage en mental pause et sted, hvor du får ro fra en masse indtryk, vil det være nyttigt.

Oplever du, at en svær akut stressrespons gentager sig igen og igen i bestemte situationer, og begynder du at undgå disse situationer, så begynder det nærmere at ligne en angstreaktion – som helt klart er relateret til stress men som må være et indlæg for sig.

Den vedvarende stress
Hvis stressresponser ikke vil slippe sit tag i dig over tid (dvs. heller ikke når du er på afstand af en specifikt krævende situation), må du tage signalerne til efterretning. Prøv at følg følgende afstressende råd i så lang tid som overhovedet muligt – se om det efter kortere eller længere tid har en effekt på din krop. I så fald kunne det indikere, at du med fordel kan tænke nogle af rådene ind i din dagligdag:

• Sluk din telefon, eller fjern som minimum din adgang til sociale medier, for en stund. Det kan for nogle føles nærmest angstprovokerende i sig selv, men prøv at følg de nedenstående råd i mellemtiden og se, om ikke du godt kan være i at være ”disconnected” i en periode.
  
• Stop op og spørg dig selv: Har jeg brug for at sove/slappe af til en sjov serie/meditere, eller ville jeg have gavn af en gåtur i rolige omgivelser. Gør det, din krop kalder mest på lige nu. Måske du har amest brug for at ses med en god ven og have det sjovt – så gør det.
  
• Spænd af og få kontakt med dit åndedræt. Når kroppen er stresset, vil vejrtrækning automatisk blive mere overfladisk, og kroppen vil samtidig spænde mere eller mindre op. Du kan hjælpe din krop lidt på vej ved bevidst at afspænde i dine kæber, skuldre, hænder og evt. fødder. Prøv at rette dit fokus mod din mave, gerne den nederste del af maven, og mærk hvordan dette område udvides ved hver indånding og trækker sig sammen ved hver udånding – helt af sig selv. Du behøver ikke at forcere det. Det kan tage lidt tid at få en naturlig fornemmelse af sit åndedræt på denne måde, men det kan være hjælpsomt at træne.
  
• Skab hjælpsomme strukturer/rutiner for dig selv. Måske kan du se, at du har for lidt struktur for dine opgaver, og at du ender med at blive stresset over mange ufærdige projekter – sig det højt og søg konkret hjælp til mere struktur. Måske kan du se, at du lader opgaver gribe om sig, og at du ender med at bruge aaaaalt for meget tid på dine ting – lav arbejdsvinduer, hvor du arbejder på dine ting, indsæt jævnlige pauser, og pak tingene væk, når du skal holde fri. Skab gode aften- og soverutiner for dig selv. Udfordringerne og den mulige hjælp kan være mangeartet. Vigtigst af alt er måske derfor næste punkt:
  
• Sig det højt. Du er ikke mærkelig eller forkert, hvis stresssymptomerne har fået sit tag i dig. Du deler det med mange andre. Der er helt sikkert en legitim årsag til, at din krop stresser. Få det sagt, som det er. At sige det højt kan nogle gange i sig selv være en lettelse, og det kan medføre en snak, hvor du allerede der bliver klogere på, hvad det handler om for dig – og der er nu min. én der ved, hvordan du har det, og som kan tilbyde sin støtte eller forståelse til dig.

Har belastningsreaktionen udviklet sig i en grad, så du er stærkt invalideret, så søg egen læge. Det gælder også, hvis du udvikler indgribende angst- eller depressionssymptomer.

Stress og psykologhjælp

Hvad kan en psykolog hjælpe med, hvis du kommer med en længerevarende stressproblematik?

Psykologer kan arbejde ud fra forskellige metoder og tilgange, men det en psykolog bredt set vil kunne hjælpe med er bl.a. at afdække sværhedsgraden af dine nuværende symptomer og dermed prioritere i, hvad der først og fremmest skal sættes ind i forhold til. En psykolog vil typisk hjælpe med at afdække udløsende-og vedligeholdende faktorer i forhold til de svære stresssymptomer, samt sætte støtte ind der, hvor det er meningsfuldt. Det kan være konkrete ting i omgivelserne, som rent faktisk er mulige at påvirke, men det kan også være i form af at arbejde med egne mønstre, som har en betydning for vedligeholdelsen af stresssymptomerne.

Når du er ung kan det ofte være relevant at involvere forældre og skole, da der kan være nogle helt konkrete ting der kan gøres fra disse sider for at lette dig og støtte dig. Husk på: Din krop reagerer med stress på nogle bestemte omstændigheder, og som ung hverken kan eller skal du have eneansvar for at ændre på disse. Da psykologen i udgangspunktet har tavshedspligt vil det altid være i samråd med dig, at der bliver delt evt. informationer.

Ønsker du at tale med en psykolog, som er specialiseret i at tale med- og hjælpe unge, så er du altid velkommen til at tage kontakt til en afdeling af UngLiv.dk nær dig. Se afdelingerne her: Afdelinger – UngLiv.dk

Kh. Laura Kardyb
Autoriseret psykolog, Ungliv.dk – afdeling Næstved

Kilder:
Ungetrivselanalyse_ungetrivselsraadet_juni_2022.pdf (psykiatrifonden.dk)

Indlægget Unge og stress blev først udgivet på UngLiv.dk.

Næstved

Klinikken er åben

Sct. Peders Kirkeplads 9, 2. sal, lokale 1
4700 Næstved

Klinikkens kontor er beliggende i en større men rolig kontorbygning centralt i Næstved, lige ved Sct Peders Kirkeplads og ganske tæt på Axeltorv. Kontoret er lyst og indrettet ud fra ønsket om en venlig og afslappet atmosfære.

Fra Næstved station er der en gåtur på 15 minutter, og det er også muligt at tage bus til et af de nærliggende busstoppesteder.

Af nærliggende parkeringspladser findes Bredstræde Parkeringsplads samt Axelhusparkeringsplads.

Ring til Laura på telefonnummer 9392 8547 og bestille en tid til en forsamtale.

Læs mere om Laura Kardyb her

Navigation

Om UngLiv.dk

Sådan arbejder vi

Problemtyper

For fagfolk

Priser

Kontakt

For børn & unge

Problemtyper

Gruppebehandling

Mød psykologerne

Bliv klogere på dine følelser

Du er ikke alene

Sådan foregår et forløb

For pårørende

Problemtyper

Gruppebehandling

Behandlingsmetode

Gode råd og links

FAQ

For professionelle

Kurser

SPS Mentorkorpset

Supervision

Job & andet for psykologer

Mentorhåndbogen

Materialer

BLOG

Nyhedsbrev

• Privatlivspolitik
• Cookiepolitik
• Handelsbetingelser
• Kundelogin

UngLiv.dk ApS
Hovedafd.: Jernbanegade 14a
8550 Ryomgård - CVR.: 39444860
Tlf: 3042 0740 info@ungliv.dk

Behandlingsanvarlige psykolog:
tlf:. 3042 8863

• Følg
• Følg
• Følg

Website design and delivered by design concern

Indlægget Ny UngLiv.dk afdeling på Sjælland blev først udgivet på UngLiv.dk.