Kniber det med motivationen til de ting, du egentlig tænker er vigtige for dig? Det kunne være skole og uddannelse? Motion og andre fritidsinteresser? Eller måske at stoppe med at ryge, spise sundere eller ændre andre vaner? Her kommer 5 ting, der som ung er værd at vide om motivation og dertilhørende råd til at arbejde med motivationen. God fornøjelse.
1) Motivation kan både være styret at kortsigtede lyster og langsigtede visioner og drømme – og den kan være ydre- såvel som indre styret.
Du kan blive vækket af vækkeuret om morgenen og umiddelbart føle dig utrolig motiveret til at sove videre og absolut ikke motiveret til at stå op. På den anden side kan du føle dig motiveret til at komme op og ud af døren, når du tænker på dine mål og drømme for fremtiden. Det er forskellen på den kortsigtede og den langsigtede motivation.
Du kan også være motiveret for at stå op og komme hen på din skole, fordi du ved, at du ser den, du er forelsket i, derhenne. Så er der virkelig tale om en indre motivation, som du slet ikke skal arbejde for på et bevidst plan, men som bare kommer strømmende af sig selv, og som føles utrolig let at handle på. Du kan være styret af ydre motivation, når du fx arbejder benhårdt for at opnå en bestemt karakter eller anerkendelse fra nogen omkring dig.
Den motivation, som er baseret på et indre drive (også kaldet intrinsisk motivation), en indre interesse og indre ønsker er som regel nemmere at handle på – og være vedholdende omkring – end den ydre styret motivation (også kaldet ekstrinsisk motivation). Men ydre styret motivation kan sagtens være hjælpsomt i forbindelse med afgrænsede opgaver, og det kan også vise sig at blive kombineret med en noget mere indre motivation. Fx er du måske umiddelbart motiveret af at opnå en form for anerkendelse fra nogle andre i forbindelse med at du knokler på en skoleopgave eller noget ny træning, men i processen bliver du opslugt af det, du er i gang med og oplever dermed den indre motivation, som alt andet lige vil gøre processen nemmere.
Kan du genkende de forskellige måder at være motiveret på fra dit eget liv?
Råd: Vær nysgerrig på din motivation og hvad den er baseret på – og udnyt de forskellige måder at blive motiveret på.
Oplever du meget ydre styret motivation, så spørg dig selv, hvad du ville gøre/bruge din tid på, hvis du skulle følge en indre interesse og indre drømme – og svar ærligt, selvom det måske stikker i en helt anden retning. Hvis det føles umuligt for dig at pege på, hvad du selv har interesse for/lyst til/drømme om, så kunne det tyde på, at du ikke er i kontakt med egne værdier – eller måske ikke har haft gode muligheder for overhovedet at udvikle en fornemmelse af disse. Så vil det måske være værd at gå i gang med et mere grundlæggende arbejde omkring værdier, ønsker, drømme mm.
Brug ekstrinsiske motivationsfaktorer, når du bare skal igennem en SKAL-opgave, som du egentlig ikke gider, fx en belønning i den anden ende eller lidt lækkert undervejs i opgaveudførslen. Overvej hvordan du kan styrke intrinsisk motivation, fx ved at gøre dig overvejelser om den retning du vælger (emne for en opgave, type af træning..) og måden at udføre opgaven på (fx sammen med andre vs. alene)
2) En oplevelse af mening er afgørende for følelsen af motivation
Man ved fra arbejds- og organisationspsykologien, at oplevelsen af mening – dvs. at man kan se en større mening med det man laver eller blot oplever en indre mening og tilfredshed med det, man foretager sig – er med til at understøtte motivation til arbejdet.
Forskellige teorier peger på, at bestemte faktorer er med til at påvirke vores oplevelse af mening. Inden for Self-Determination Theory er der tale om faktorerne: autonomi, kompetence, samhørighed og en følelse af at gøre noget godt. Det vil sige, at hvis du skal opleve en stor grad af mening med noget – og dermed også større motivation – så er det værd at kigge på din oplevelse af autonomi/selvbestemmelse, din oplevelse af kompetence (altså at kunne mestre det, du har gang i), din oplevelse af samhørighed (på den ene eller anden måde at være del af et fællesskab) og af at gøre noget godt (at udføre et stykke arbejde, som har en positiv betydning).
Råd: Spørg dig selv: Hvordan opleves den aktuelle situation meningsfuld/meningsløs for dig? Hvor vidt oplever du autonomi og kompetence i situationen? Hvor vidt oplever du samhørighed og at gøre noget godt? Og hvad kan du gøre med det?
Det kan fx være, at du har brug for hjælp til en større følelse af kompetence, som så vil smitte positivt af på din oplevelse af motivation. Det kan også være, at du har behov for at insistere på, at træffe nogle andre valg, som du er motiveret for. Overvej selvfølgelig, om der er tale om en ”græsset er altid grønnere på den anden side”-situation, og om det at gøre noget andet reelt vil være mere tilfredsstillende på den længere bane. Motivation kommer – og går også en gang imellem. Det betyder ikke, at vi skal stoppe fuldstændigt med det, vi har gang i. Nogle gange skal vi blot gennemføre og gøre det, vi lige i øjeblikket ikke er motiveret for, for at hjælpe os selv på den lange bane. Men vi kan måske gøre noget for at øge motivationen for det, vi er i gang med – ved at bruge vores autonomi, øge vores kompetence, opsøge noget fællesskab eller finde det gode i det, vi foretager os.
3) Handling kan øge din motivation
Vi kan blive så fastlåste af vores fokus på “hvor lidt vi gider” en bestemt opgave. Det kan føles som om, at det minut for minut bliver sværere at komme i gang, og i nogle tilfælde giver vi måske bare op på at komme i gang med opgaven. Det er super ærgerligt, når det at få handlet på opgaven faktisk ville hjælpe os og skabe en længere varende tilfredshed i os. Når du fanger dig selv i konstant at tænke på en opgave, som du “burde” gå i gang med, men som du “bare ikke orker”, så gør dig selv den tjeneste at komme i gang. Når du går i gang og gør noget, du skal eller har sat dig for, så vil fremdriften og de positive resultater ofte kunne øge motivationen og det vil føles nemmere at fortsætte de hjælpsomme handlinger.
Råd: Gør noget, bare gå i gang.
Du kan gøre det overskueligt for dig selv ved at sætte nogle meget overskuelige, realistiske og klare mål, som forholdsvist hurtigt er klaret. Hvis du skal i gang med en større opgave, så start fx med at lave en disposition. Lav en aftale med dig selv om, at du kan holde en fornuftig pause, hvis du virkelig har brug for det derefter. Det at du kommer i gang, vil dog ofte gøre det nemmere at gå videre med næste skridt. Tænk: ”En ting ad gangen – jeg gør bare en ting ad gangen.”
4) Nogle gange er det mest hjælpsomme at trodse sin egen umiddelbare motivation
Du har sat dig for at få en uddannelse og synes egentlig også, at flere af dine fag er OK spændende. Men i dag skal du kun have det ene fag, som du bare synes er dødssygt. Hvad gør du? Din umiddelbare motivation til at tage af sted kan ligge på et meget lille sted, og du kan måske mærke, at tanken om en dag på sofaen eller en dag med træning/venner/andet trækker langt mere. Det kan være, at det mest hjælpsomme for dig faktisk er at prioritere den løbetur og en gåtur med din gode ven, men hvis det har negative konsekvenser for din beslutning om at gennemføre din uddannelse, så vil det mest hjælpsomme på den lange bane være at komme afsted. Så nogle gange skal vi ikke lytte til vores umiddelbare motivation men bare gøre det, der er vigtigt, uden at sætte så mange spørgsmålstegn ved det.
Råd: Spørg dig selv, hvad der vil være mest hjælpsomt for dig at have gjort om 3 timer, 8 timer, i morgen, om et halvt år… Og gør så det, der skal til – også selvom det føles svært/hårdt. Det kræver at du kan være med nogle negative tanker og følelser til en start, men disse vil ofte fylde mindre, når du først får handlet på det, der er vigtigt for dig. Du kan styre det at handle værdibaseret og meningsfuldt – og så følger tanker og følelser ofte med.
5) Sunde grænser er ikke det samme som ”bare” at være umotiveret – find ud af hvad der er hvad, og stå ved dine grænser
Du har virkelig ikke lyst til at tage i skole. I skolen oplever du en lærer, der taler nedladende til dig og andre elever, og du føler dig utryg ved, hvad læreren kan finde på at kaste jer ud i: Du er ikke doven eller fyldt med dårlige undskyldninger! Du mærker dine grænser, og din krop og dit sind forsøger at passe bedst muligt på dig.
Råd: Stå ved det og sig det højt, når din mavefornemmelse er dårlig og du ikke kan stå inden for situationen. Det er ikke svaghed men styrke at kunne sige fra over for valg og situationer, der går i karambolage med dine værdier.
Med venlig hilsen
Laura Kardyb, aut. psykolog
UngLiv.dk – afd. Næstved
Kilder/inspiration:
Høj mening er høj motivation – Videncenter for God Arbejdslyst
4 faktorer der er afgørende for at skabe mening i arbejdslivet – lederweb
For flere blogindlæg: BLOG – UngLiv.dk
Ønsker du at tale med en psykolog? Se vores afdelinger her: Afdelinger – UngLiv.dk