Næstved Afdelingen

Psykolog Aut. Laura Kardyb har åbnet en ny afdeling af UngLiv.dk i Næstved

 

Nyåbnet – ingen venteliste pt.

1. August 2024 åbnede autoriseret psykolog Laura Kardyb dørene til UngLiv.dk, afdeling Næstved.

Efter at have været ansat hos UngLiv.dk siden 2019 og arbejdet med unge i afdelingen i Ryomgård, samt arbejdet med supervision og undervisning af fagfolk i- og uden for huset, har Laura og familien nu valgt at flytte til Sjælland, og i den forbindelse starter Laura en helt ny afdeling af UngLiv.dk op i Næstved. 
Laura siger selv: “Jeg ser utrolig meget frem til at kunne åbne dørene for de første klienter samt at løse diverse psykologfaglige- og ungerelaterede opgaver rundt omkring på Sjælland. Jeg glæder mig til at gøre brug af mine mange erfaringer fra min tid i afdelingen på Djursland til også at støtte og hjælpe unge i- og omkring Næstved. Jeg vil som altid sikre professionelle og trygge rammer.”

Næstved

Klinikken er åben

Sct. Peders Kirkeplads 9, 2. sal, lokale 1
4700 Næstved

Google maps

Klinikkens kontor er beliggende i en større men rolig kontorbygning centralt i Næstved, lige ved Sct Peders Kirkeplads og ganske tæt på Axeltorv. Kontoret er lyst og indrettet ud fra ønsket om en venlig og afslappet atmosfære.

Fra Næstved station er der en gåtur på 15 minutter, og det er også muligt at tage bus til et af de nærliggende busstoppesteder.

Af nærliggende parkeringspladser findes Bredstræde Parkeringsplads samt Axelhusparkeringsplads.

Ring til Laura på telefonnummer 9392 8547 og bestille en tid til en forsamtale.

Læs mere om Laura Kardyb her