Unge og stress

Mange unge mærker stress på egen krop. En undersøgelse fra Ungetrivselsrådet fra 2022 viste, at over halvdelen af de adspurgte unge havde følt sig stressede meget af tiden inden for det sidste halve år.

Stresssymptomer behøver ikke at være problematiske i sig selv. Men hvis de varer ved over tid og på tværs af situationer, og hvis den generelle trivsel er dalende, så bør man tage det alvorligt.

Her kan du læse om hvad stress egentlig er, hvordan forskellige stresssymptomer kan håndteres samt hvad en psykolog kan hjælpe med.

Hvad er stress?

Stress er ikke en diagnose. Stress er et begreb, der dækker over en naturlig fysisk og psykisk respons på belastning. En stressrespons opleves i den akutte fase typisk i form af fysiske symptomer (fx hjertebanken, ondt i maven, høj puls, anspændthed, trykken i hovedet, svimmelhed, kvalme, snurren i fingre eller tær, mundtørhed).

Det er naturligvis nogle kropslige responser, som de færreste higer efter af få en masse af, MEN oplever du stressresponser mere akut og tidsbegrænset, skal du ikke gå i panik. Det er ikke farligt. Faktisk er de fysiske symptomer et udtryk for kroppens egen smarte metode til at klare akutte pressede situationer. Kroppen vil hjælpe dig til at blive ”klar til kamp/flugt” ved fx at pumpe blodet hurtigere ud i kroppen (øget hjertebanken) og spænde i musklerne – om end du kan opleve det som en lidt belastende hjælp. Kroppen udskiller også stresshormonet kortisol, som er hjælpsomt på den korte bane. Det hjælper til at fokusere på opgaven, der skal løses og holde alt andet ude for en stund. Stressresponsen er altså en overlevelsesmekanisme, som er almenmenneskelig, og som vi hverken kan eller skal udradere.

Står du som ung i en særlig og tidsbegrænset svær situation (fx eksamen, fremlæggelse, at skulle holde en tale, ankomme til en fest med mange mennesker eller lignende) er der på den måde intet som helst mærkeligt eller forkert i at du mærker stress og stresssymptomer. Kroppen er egentlig ude på at hjælpe dig.

Det er den længerevarende stress i kroppen, som kan blive et problem, og som skal tages alvorligt. Her vil de mere psykologiske symptomer ofte blive mere fremtrædende. Det kan være: Søvnproblemer, massiv træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, øget irritabilitet, utålmodighed og grådlabilitet, en uforklarlig angstfornemmelse i kroppen, nedtrykthed og ulyst. Stresssymptomerne bliver nu mere indgribende, og kroppen sender et klart signal om, at den – og måske mest af alt, hjernen – har brug for en ordentlig pause. Og det er vigtigt at tage den besked til efterretning, så tilstanden ikke udvikler sig i en mere negativ retning.

Vidste du at?
Rigtig mange unge har søgt læge eller har været sygemeldt i en periode pga. stresssymptomer (28% i Ungetrivselsrådets undersøgelse fra 2022). Samtidig er der en stor gruppe af unge, som oplever, at de ikke har nogen at snakke med, hvis de føler sig stressede eller pressede. Det kan fx handle om, at man er bange for, hvad andre skal tænke, at man er bange for at skuffe andre, eller at man skammer sig og hellere vil forsøge at skjule, hvordan man har det. Det kan også være, at man frygter at være en belastning for andre.

Råd til håndtering af stressresponser

Den akutte stress
Hvis du kan forsøge at være med de kropslige fornemmelser, acceptere at de er en del af en betydningsfuld udfordring, lade dem være og minde dig selv om at alle mennesker oplever stressresponser i pressede situationer (hvor der er noget på spil, som en vigtigt for dem) – og så vende fokus mod det, du gerne vil have fokus på, så er det faktisk det bedste du kan gøre i de mere akutte krævende situationer. Og det kan selvfølgelig være lettere sagt end gjort.

Der er ingen skade sket ved, at du bruger nogle vejrtræknings- eller afspændingsteknikker (som beskrevet nedenfor), og de kan sagtens være en hjælp her, men det hjælper dig ikke, hvis det bliver en kamp med symptomerne. Accepter, at du ikke er herre over symptomerne, mind dig selv om, at stressresponsen faktisk også kan være hjælpsom og vælg at tro på, at du kan gennemføre det, der er vigtigt for dig. Med stressresponser.

Oplever du en meget svær akut stressrespons, som gør dig ude af stand til at tænke klart, så sig det gerne højt til de mennesker, der er en del af situationen og tag den pause, der er nødvendig for at kroppen og hovedet genfinder noget ro og overblik. Tag dig tid. Hvis det er muligt at tage en mental pause et sted, hvor du får ro fra en masse indtryk, vil det være nyttigt.

Oplever du, at en svær akut stressrespons gentager sig igen og igen i bestemte situationer, og begynder du at undgå disse situationer, så begynder det nærmere at ligne en angstreaktion – som helt klart er relateret til stress men som må være et indlæg for sig.

Den vedvarende stress
Hvis stressresponser ikke vil slippe sit tag i dig over tid (dvs. heller ikke når du er på afstand af en specifikt krævende situation), må du tage signalerne til efterretning. Prøv at følg følgende afstressende råd i så lang tid som overhovedet muligt – se om det efter kortere eller længere tid har en effekt på din krop. I så fald kunne det indikere, at du med fordel kan tænke nogle af rådene ind i din dagligdag:

Sluk din telefon, eller fjern som minimum din adgang til sociale medier, for en stund. Det kan for nogle føles nærmest angstprovokerende i sig selv, men prøv at følg de nedenstående råd i mellemtiden og se, om ikke du godt kan være i at være ”disconnected” i en periode.
Stop op og spørg dig selv: Har jeg brug for at sove/slappe af til en sjov serie/meditere, eller ville jeg have gavn af en gåtur i rolige omgivelser. Gør det, din krop kalder mest på lige nu. Måske du har amest brug for at ses med en god ven og have det sjovt – så gør det.
Spænd af og få kontakt med dit åndedræt. Når kroppen er stresset, vil vejrtrækning automatisk blive mere overfladisk, og kroppen vil samtidig spænde mere eller mindre op. Du kan hjælpe din krop lidt på vej ved bevidst at afspænde i dine kæber, skuldre, hænder og evt. fødder. Prøv at rette dit fokus mod din mave, gerne den nederste del af maven, og mærk hvordan dette område udvides ved hver indånding og trækker sig sammen ved hver udånding – helt af sig selv. Du behøver ikke at forcere det. Det kan tage lidt tid at få en naturlig fornemmelse af sit åndedræt på denne måde, men det kan være hjælpsomt at træne.
Skab hjælpsomme strukturer/rutiner for dig selv. Måske kan du se, at du har for lidt struktur for dine opgaver, og at du ender med at blive stresset over mange ufærdige projekter – sig det højt og søg konkret hjælp til mere struktur. Måske kan du se, at du lader opgaver gribe om sig, og at du ender med at bruge aaaaalt for meget tid på dine ting – lav arbejdsvinduer, hvor du arbejder på dine ting, indsæt jævnlige pauser, og pak tingene væk, når du skal holde fri. Skab gode aften- og soverutiner for dig selv. Udfordringerne og den mulige hjælp kan være mangeartet. Vigtigst af alt er måske derfor næste punkt:
Sig det højt. Du er ikke mærkelig eller forkert, hvis stresssymptomerne har fået sit tag i dig. Du deler det med mange andre. Der er helt sikkert en legitim årsag til, at din krop stresser. Få det sagt, som det er. At sige det højt kan nogle gange i sig selv være en lettelse, og det kan medføre en snak, hvor du allerede der bliver klogere på, hvad det handler om for dig – og der er nu min. én der ved, hvordan du har det, og som kan tilbyde sin støtte eller forståelse til dig.

Har belastningsreaktionen udviklet sig i en grad, så du er stærkt invalideret, så søg egen læge. Det gælder også, hvis du udvikler indgribende angst- eller depressionssymptomer.

Stress og psykologhjælp

Hvad kan en psykolog hjælpe med, hvis du kommer med en længerevarende stressproblematik?

Psykologer kan arbejde ud fra forskellige metoder og tilgange, men det en psykolog bredt set vil kunne hjælpe med er bl.a. at afdække sværhedsgraden af dine nuværende symptomer og dermed prioritere i, hvad der først og fremmest skal sættes ind i forhold til. En psykolog vil typisk hjælpe med at afdække udløsende-og vedligeholdende faktorer i forhold til de svære stresssymptomer, samt sætte støtte ind der, hvor det er meningsfuldt. Det kan være konkrete ting i omgivelserne, som rent faktisk er mulige at påvirke, men det kan også være i form af at arbejde med egne mønstre, som har en betydning for vedligeholdelsen af stresssymptomerne.

Når du er ung kan det ofte være relevant at involvere forældre og skole, da der kan være nogle helt konkrete ting der kan gøres fra disse sider for at lette dig og støtte dig. Husk på: Din krop reagerer med stress på nogle bestemte omstændigheder, og som ung hverken kan eller skal du have eneansvar for at ændre på disse. Da psykologen i udgangspunktet har tavshedspligt vil det altid være i samråd med dig, at der bliver delt evt. informationer.

Ønsker du at tale med en psykolog, som er specialiseret i at tale med- og hjælpe unge, så er du altid velkommen til at tage kontakt til en afdeling af UngLiv.dk nær dig. Se afdelingerne her: Afdelinger – UngLiv.dk

Kh. Laura Kardyb
Autoriseret psykolog, Ungliv.dk – afdeling Næstved

Kilder:
Ungetrivselanalyse_ungetrivselsraadet_juni_2022.pdf (psykiatrifonden.dk)