OCD: At kæmpe med tvangstanker og tvangshandlinger

Er du selv eller dit barn ramt af OCD? I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad OCD er og hvad der er vigtigt i håndteringen og behandlingen af OCD, når du ønsker at få mere frihed tilbage i dit liv. Håbet er, at blogindlægget kan medføre inspiration til ændringer i hverdagen, som kan hjælpe dig på rette vej. For yderligere og mere konkret hjælp til din problemstilling, vil jeg anbefale at søge hjælp hos en psykolog, der har erfaring med OCD-behandling, og eventuelt i bøger, som der også er linket til nederst i dette indlæg.

Hvad er OCD?

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder og er en angstlidelse, som kan være både omsiggribende og yderst belastende og invaliderende – for både den ramte og de pårørende. OCD er kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger. Ofte er begge dele til stede, men OCD kan også bestå af rene tvangstanker.

Kerneelementerne i OCD: Tvangstanker og tvangshandlinger

Tvangstankerne er kendetegnet ved at være tilbagevendende, ubehagelige tanker, som den OCD-ramte ofte finder overdrevne og urimelige med sin fornuft, men som skaber stort ubehag og angst hos den ramte. Han/hun vil derfor ofte være meget optaget af at slippe af med tankerne. Desværre er oplevelsen for den, der lider af OCD, at tankerne bliver ved med at vende tilbage, presse sig på og skabe stort ubehag. Og i nogle tilfælde kan den ramte blive i tvivl om, om tankerne måske har ret – hvad nu hvis? Eksempler på tilbagevendende tvangstanker kunne være:

”Jeg har farlige bakterier på mig og kan smitte andre.”

”Jeg kommer til at skade et andet menneske.”

”Jeg kan ikke stole på mig selv, jeg har glemt at slukke for komfuret derhjemme/låse døren/andet, selvom jeg tjekkede efter inden jeg gik.”

Tankerne opleves enten så ubehagelige i sig selv, at man ikke føler, man kan være med dem, og/eller man bliver overbevist af tankerne i øjeblikket, og gør hvad der i momentet opleves som det der skal til for at undgå, at der sker noget frygteligt. Og her kommer tvangshandlingerne ind i billedet.

Tvangshandlinger er knyttede til tvangstankerne eller ubehaget forbundet med tvangstankerne, og er et forsøg på en løsning, så det frygtede ikke sker, eller/og så tankerne falder til ro. Tvangshandlinger kan være fysiske handlinger (låse/låse dør op flere gange i streg; vaske hænder på en bestemt (ofte omfangsrig) måde et bestemt antal gange; tænde/slukke lys igen og igen, indtil et bestemt antal er opnået) eller mentale handlinger (bestemte regnestykker, der altid skal udregnes; remser der skal opremses inde i hovedet – og ved afbrydelse må man starte forfra). Nogle gange taler man om, at der er magisk tænkning inden over tvangshandlingerne, fordi der ikke er nogen logisk sammenhæng imellem tvangstanken- og handlingen.

Fælles for tvangshandlingerne er, at de vedligeholdes og forstærkes, fordi du som OCD-ramt oplever en umiddelbar lettelse, når du har udført dine tvangshandlinger. Du vil derfor også gentage handlingerne næste gang, du mærker ubehag. Det paradoksale er dog, at tvangshandlingerne er medvirkende til at forstærke tvangstankerne, og det bliver derfor en ond spiral.

Tvangshandlingerne er således konsekvensen af ikke at kunne holde tvangstankernes tilstedeværelse ud, eller at være blevet meget overbevist af dem og gerne ville undgå det frygtede. Ofte er tvangshandlingerne karakteriseret ved at være ritualiseret, og de opleves som noget, den OCD-ramte er nødt til at gøre. Også selvom man selv finder handlingerne ubehagelige og unyttige med sin fornuft. Når man lider under OCD vil man opleve øget angst, når man gør modstand på tvangshandlingerne, og det vil oftest få den ramte til alligevel at udføre tvangsadfærden.

Eksempel 1

Eksempel 2

En ond OCD-spiral

Som overstående eksempler illustrerer, så har tvangshandlingerne en funktion i at få tvangstankerne og det dertilhørende ubehag til ro. Men de får ikke tvangstankerne til at forsvinde for altid. Tvangstankerne dukker op igen før eller siden, ubehaget dukker op igen, og OCD-mønsteret kan gentage sig igen og igen og igen. Indtil man får arbejdet med at bryde spiralen.

Hvilke konsekvenser har OCD for ens liv?

At have OCD kan have store konsekvenser for ens liv og livskvalitet. OCD’en kan blive meget omfangsrig og således blive noget, man bruger enormt meget tid- og mange kræfter på. Der skal sættes (meget) ekstra tid af til mange gøremål, fordi der opleves et massivt behov for ”tjekkeadfærd” og tvangshandlinger.

OCD-symptomerne kan fx gå ud over koncentrationen, lektielavning, at komme til tiden, samt at have det sjovt og lave noget opladende i frikvartererne, når det kommer til børn og unges skolegang. Derhjemme kan det gå ud over sengetiderne og dermed søvnen, og daglige rutiner som at tage bad eller spise kan tage uhyre lang tid. Socialt kan OCD-lidelsen komme til at gå ud over det sociale samvær med andre børn/unge, som kan blive begrænset i sin kvalitet.

OCD fylder meget for den ramte men fylder typisk også for de pårørende som ofte bliver indblandet i symptomerne og håndteringen af disse på den ene eller anden måde, og som er vidner til omsiggribende og tidskrævende ritualer. Det kan forårsage både bekymring, frustration og stor usikkerhed hos de pårørende. Dette er naturligt og skyldes ofte, at man jo ønsker det bedste for sit barn/sin ung og samtidig bliver bange for ikke at kunne ændre på situationen.

Hvorfor udvikler man OCD?

Der findes ikke én enkel forklaring på, hvorfor man udvikler OCD. Årsagerne består ofte af flere forskellige faktorer, som også er forskellige fra den ene til den anden person, og det er derfor yderst sjældent, at man vil kunne pege på én sikker årsag til udviklingen af OCD.
Man går ud fra, at både biologiske (fx gener, neurologi, biokemi), psykologiske (fx temperament, karaktertræk) og sociale (fx sociale kår og rammer, opdragelse, social trivsel) faktorer kan spille ind.

Selvom mange forskellige faktorer spiller ind på, hvorfor netop du eller dit barn har udviklet OCD-symptomer, så kan det være værd at overveje, om stress har spillet en udløsende rolle i forhold til OCD-symptomerne, og om fortsat stress i livet også virker vedligeholdende. Stress og angst er tæt forbundne, og ofte er angst resultatet af forsøg på kontrol over stressende og ukontrollerbare omstændigheder i livet.

I et behandlingsforløb kan man godt nærme sig en forståelse- og italesætte OCD-strategiens meningsfuldhed i din/dit barns kontekst. Men årsagerne til at du, eller dit barn, har udviklet OCD bliver måske aldrig fuldt ud klarlagt. Heldigvis er årsagsforklaring heller ikke afgørende for at kunne få det bedre. At arbejde sig ud af OCD’ens faste greb kræver først og fremmest beslutsomhed, mod (til at gøre noget andet, end det man plejer) og masser af god støtte.

Mekanismer der vedligeholder og styrker OCD’en

Når man skal forstå, hvordan man kan arbejde med at løsne OCD’ens tag i én, er det relevant at vide, hvilket faktorer, der er med til – på nuværende tidspunkt – at vedligeholde lidelsen. For det er netop disse vedligeholdende faktorer, som man bliver nødt til at pille ved for at ændre på tingene.

Tvangshandlinger:
Tvangshandlingerne er i sig selv en vedligeholdende faktor i OCD’en, da den forstærker tvangstankerne, som er de, der udløser tvangshandlingerne. Tvangshandlinger forstærker tvangstankerne, fordi tvangstankerne bliver bekræftet i, at de er vigtige og sande hver gang vi handler på dem. Tvangshandlinger er en central del af lidelsen ved OCD, fordi de bliver så styrende, rigide og omsiggribende. Derfor er disse vigtige at have fokus på i arbejdet med OCD.

Undgåelse:
Undgåelsesadfærd er kendetegnet ved undgåelse af bestemte situationer, ting eller mennesker, fordi disse fremkalder stort ubehag/angst hos personen med OCD. Måske trækker man sig fra sociale aktiviteter, fordi de trigger en del tvangstanker, og fordi ens tvangshandlinger så kræver tid og ro til at blive udført, og man i øvrigt ikke har lyst til at blive afsløret i sine tvangshandlinger. Undgåelsesadfærd er en af de mest vedligeholdende faktorer ift. OCD’en, fordi det man handler på OCD’ens præmisser og ikke får muligheden for at få udfordret tvangstankerne. Det er derfor vigtigt at arbejde med at gøre de ting, der egentlig er vigtige for én (også på den lange bane), selvom det er hårdt, ligesom det er vigtigt at prioritere at indgå i almindelige hverdagsaktiviteter -og pligter. På den måde får man signaleret til sig selv, at man kan klare det, ligesom at man får erfaring med faktisk er klare det.

Trusselsmonitorering:
Er et forøget fokus på det, man nu er bange for. Man kan fx meget af tiden tænke efter/mærke efter om noget af det, man frygter og har tvangstanker omkring, er ved at ske. Denne trusselsmonitorering giver øget opmærksomhed til tankerne, som i sig selv er vedligeholdende for OCD’en. Det kan derfor være vigtigt at arbejde med at kunne lægge mærke til, hvornår man laver trusselsmonitorering og træne det at flytte sin opmærksomhed.

Opmærksomhed:
En øget opmærksomhed på bestemte tanker – sammenlignet med andre tanker – giver tankerne en status af at være særlige, og netop det kan gøre, at de ender som tvangstanker. Så længe, du giver tankerne særlig opmærksomhed (dvæler ved dem, kæmper med dem, går ind i dem, leder efter dem/holder øje med dem) får de tillagt en særlig værdi – som nogle tanker, der er særligt vigtige. Dette vedligeholder OCD’en. Kort sagt er det sådan, at: Jo mindre energi og tid, vi kan bruge på tankerne oppe i vores hoved, jo mindre vil de fylde. Det er måske lettere sagt end gjort, men det er muligt at træne.

Medudøvere:
Man kan som forælder eller anden pårørende ufrivilligt blive medudøver af OCD’en, fordi man ganske enkelt ikke kan se andre muligheder her og nu. Det er fx det, der sker, når barnet/den unge ved tvangstanker og tvivl igen og igen søger forsikring hos den pårørende, eller når barnet/den unge får den pårørende til at udføre den adfærd, som han/hun er bange for, og som udløser OCD’en. Når man som pårørende kommer til at acceptere disse ”anmodninger”, får ens adfærd den samme funktion som tvangsadfærden: Barnets/den unges ubehag falder umiddelbart. Men som med tvangsadfærd, så får barnet/den unge ikke udfordret OCD’en og får ikke nye og anderledes erfaringer, som på sigt kan gøre ham/hende mere fri af OCD’en.

At gøre noget andet end det man plejer – og få en anden effekt

Er du ramt af OCD, eller er du pårørende til en med OCD, og ønsker du, at der skal ske noget nu, så kan det helt kort siges sådan her: For at få et andet resultat, må du begynde at gøre noget andet, end det du plejer. Som pårørende kan du kigge på oversigten til sidst i dette blogindlæg og lade dig inspirere af, hvad du måske kan gøre anderledes. Hvis du selv er ramt af OCD, kan du herunder læse mere om, hvad der skal til for at gøre op med OCD’en og få inspiration til, hvad du kan gøre.

Jeg kan på forhånd forberede dig på, at du skal gøre noget anderledes, og det du skal gøre, vil højst sandsynligt medføre ubehag/angst, og det skal du være villig til at rumme. Du går ikke i stykker af at mærke ubehag – heller ikke selvom ubehaget er kæmpe stort. Og hvis du er villig til at kaste dig ud i arbejdet med at rumme ubehag uden nødvendigvis at skulle agere på det, så er det muligt at blive fra at OCD’ens greb. Til sidst i dette blogindlæg linker jeg til bøger, som du med fordel kan læse, hvis du ønsker at arbejde med OCD på egen hånd. Og husk: Du kan altid række ud efter professionel hjælp til at støtte og guide, hvis du har behov for det.

Behandling af OCD

Kognitiv adfærdsterapi ved OCD

Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) er den mest udbredte psykoterapeutiske metode til at arbejde med OCD og er også anerkendt som den mest effektive behandling. Kognitiv Adfærdsterapi er ikke nødvendigvis en kur mod OCD, som fuldstændig tilintetgør den, men det er en meget aktiv terapiform, som træner dig op til at kunne leve et liv uden at være styret og kontrolleret af OCD’en – og det er jo i virkeligheden det afgørende i forhold til, hvor godt du kan trives i din dagligdag.

Eksponering og responshindring:

Når man arbejder med OCD ud fra KAT, er der et stort fokus på at arbejde med adfærden, fordi det er denne, der er central i lidelsen, og fordi, at evnen til at kunne handle anderledes vil være afgørende for øget trivsel. Man arbejder med adfærden via eksponering og responshindring.

Responshindring vil sige, at man træner at udsætte (i første omgang) og helt at undgå at udføre tvangshandlingerne. Responshindring har en virkning, fordi den blokerer for de ritualer, som godt nok har en positiv effekt for den enkelte på den korte bane men som er vedligeholdende og forstærkende for tvangstankerne på den lidt længere bane. Når du er ramt af OCD og laver responshindring, så vil du få erfaring med, at livet går videre uden tvangshandlingerne, og at ubehaget også forsvinder over tid, selvom du ikke udfører tvangsadfærden. Du kan kun få denne positive erfaring, hvis du er villig til er eksperimentere med at responshindre, og det vil give de tanker og overbevisninger, der er en del af OCD’en mindre kraft og magt.

Eksponering vil sige, at man konfronterer sig med det, man er bange for (fx at røre ved dørhåndtag, give hånd, tænke ubehagelige tanker, være med uorden) igen og igen. Dette vil man typisk gøre gradueret, således at man starter med lettere eksponering, som man så kan gøre sværere i takt med, at angsten bliver udfordret, og man opnår øget selvtillid.
Når man vælger at arbejde med eksponering i terapien, så udnytter man fænomenet habituering. Habituering vil i det her tilfælde sige, at nervesystemet vænnes til den stimuli, man udsætter det for (fx at komme i kontakt med dørhåndtag), og at det derfor gradvis vil slukke for- eller dæmpe sine reaktioner på stimulussen. Dette sker på baggrund af gentagne erfaringer med, at angstreaktionerne ikke er nødvendige, at stimulussen ikke er rigtig farlig og at der sker en øget kedsomhed forbundet med stimulussen i takt med, at man udsættes for den igen og igen og igen. Det er ret smart.

”Vær ikke bange for at tage et stort skridt, hvis det er nødvendigt. Man kan ikke komme over en kløft i to små spring.”

– David Lloyd George

ACT ved OCD

ACT står for Acceptance and Commitment Therapy og er en 3. bølge kognitiv metode. Det vil sige, at denne terapeutiske metode står på skuldrene af bl.a. kognitiv adfærdsterapi, men fokus er særligt på accept-arbejde og engageret og værdibaseret adfærd.

Når man arbejder med OCD med metoderne inden for ACT, så er succeskriteriet ikke symptomreduktion i sig selv. Det er derimod værdibaseret adfærd. I ACT arbejder man ud fra præmissen, at hvis du handler og gør i overensstemmelse med, hvad der er vigtigt og værdifuldt for dig, så vil du leve et tilfredsstillende liv. Dette er derfor det primære mål i ACT, og tanken er, at man kan gøre, hvad der er vigtigt, MED sine symptomer. Du kan altså handle værdibaseret allerede i dag – lige nu – uanset dine symptomer.

Fx kan det være rigtig vigtigt for dig med social interaktion og sociale aktiviteter, men din OCD får dig aktuelt til at trække dig fra andre mennesker, fordi du oplever tvangstanker om at gøre skade på andre. I ACT vil man arbejde med at lære at acceptere sine tanker, eksperimentere med dem, så man får et andet forhold til dem og virkelig fornemmer, at de ”bare er tanker”, og så vil man lægge vægt på at træne at gøre det der er vigtigt – med de ubehagelige tanker – fx at vælge sociale aktiviteter til.

Dette er super vigtig træning, da vi aldrig kan blive forsikret om et liv uden (meget) ubehagelig tanker, fornemmelser og følelser, men de til gengæld heller ikke behøver at stå i vejen for et indholdsrigt og tilfredsstillende liv. Som bonus vil man ofte opleve, at når man engagerer sig i noget, der er betydningsfuldt og værdifuldt for én, uden at være i kamp med sit indre ubehag, så vil det indre ubehag også synes at fylde mindre. For mange mennesker kræver det meget træning og omstilling at lægge kampen med indre tilstande fra sig. Du kan få hjælp til det, både i bøger og hos en psykolog, der arbejder med ACT.

Særligt personer, som er særligt tilbøjelige til at bruge undgåelsesadfærd, og som af den grund har svært ved at få udbytte af Kognitiv Adfærdsterapi kan have gavn af at blive introduceret til ACT-tilgangen.

Mindfulnesstræning ved OCD

Elementer i behandlingen af OCD handler om at kunne registrere, hvad der sker i ens bevidsthed og opmærksomhed og bevidst at kunne rette sin opmærksomhed andre steder hen end det, hvor OCD’en gerne vil have opmærksomheden. I mindfulnesstræning træner man netop evnen til at registrere og observere, lade være og rette sin opmærksomhed, som altså kan være gavnligt i arbejdet med OCD. Derudover opøver man i mindfulness evnen til at være med alle indre oplevelser – også ubehag – på observerende og ikke-dømmende vis. Det kan være afgørende for at kunne være med det ubehag, som eksponering og responshindring vil aktivere, uden at handle som OCD’en ønsker det. Alt efter alder og præferencer kan mindfulnesstræning indgå i arbejdet med OCD på forskellig vis.

Som forældre til et barn/en ung med OCD

Er du forælder til et barn/ung med OCD-symptomer, så er der en række ting, du kan være opmærksom på at gøre/ikke gøre for ikke at understøtte OCD’en men derimod understøtte dit barns udvikling mod øget frihed, fleksibilitet og trivsel.

• Afhjælp undgåelsesadfærd: Det er vigtigt, at I som forældre/pårørende er opmærksomme på ikke at lade barnet gøre brug af undgåelsesadfærd, fx ikke at skulle gå ud på skraldet, fordi det anses som ulækkert; ikke at skulle hjælpe til med madlavning, fordi det fremkalder ubehag og angst; ikke at skulle med på køretur, eller hvad end der udløser OCD’en hos dit barn. Det er vigtigt at sende signal til dit barn om, at du tror på, at dit barn kan klare den her udfordring, og at disse aktiviteter i øvrigt er en uundgåelig del af livet. Selvfølgelig skal det gøres med omsorg og medfølelse for barnet, men omsorg og medfølelse vil også sige at stå fast på det, der vil være til gavn for barnet på den længere bane.
  
• Understøt social trivsel: Hos børn/unge med OCD kan der var en tendens til at trække sig socialt, fordi der kan være noget i samværet med andre, der trigger angsten, men også fordi barnet/den unge er udmattet af OCD’en og oplever mindst ubehag, når der er ro og tid til gøre tingene på OCD’ens præmisser. Social trivsel er dog super vigtigt for børn og unge, og kan også være en vigtig medspiller i arbejdet med OCD, da det skaber øget motivation og giver mulighed for andre fokuspunkter for barnet/den unge. Du kan hjælpe ved at sikre legeaftaler eller andre hyggelige sociale aktiviteter.
  
• Stå imod OCD’en: Som forældre kan du støtte dit barn i at håndtere situationer, hvor OCD’en bliver aktiveret og gerne vil have barnet til at udføre en bestemt adfærd. Du kan fx hjælpe med at aflede barnets opmærksomhed – gøre noget andet sammen med barnet, der kræver barnets opmærksomhed. Du kan også hjælpe barnet til at udsætte tvangsadfærden – til om 10 minutter, 30 minutter eller senere – hvilket også kan være et skridt på vejen i den rigtige retning.
  
• Vær opmærksom på din rolle: Du er først og fremmest forældre for dit barn, og det skal du kunne blive ved med at være. Brug overstående opmærksomhedspunkter i det omfang, det hjælper dit barn og opleves virkningsfuldt. Øges konflikterne og ændres stemningen til det mere anstrengende hjemme hos jer, så vil det være godt at søge professionel hjælp, hvor der kan arbejdes med OCD’en, således, at du sikrer, at du ikke ender som behandler frem for forældre af dit eget barn.  

Hvis du ønsker hjælp hos en psykolog

I UngLiv.dk er vi specialiseret i at hjælpe unge med psykologiske udfordringer, herunder OCD og andre angstlidelser. Vi tager udgangspunkt i Kognitiv Adfærdsterapi som behandlingsmetode, og ved OCD vil vi gå struktureret til værks for at sikre, at der bliver arbejdet med de vigtigste elementer i behandlingen af OCD. For nogle er det gavnligt også at træne elementer fra ACT (acceptance and commitment therapy) og MBKT (mindfulnessbaseret kognitiv terapi), og så vil dette også inddrages.

Er du ung, lider du under OCD-symptomer, og ønsker du at starte i behandling, så er du altid velkommen til at kontakte en UngLiv.dk-afdeling nær dig. Det gælder selvfølgelig også, hvis du er forælder til et barn med OCD og har behov for rådgivning til dig selv eller dit barn. Se afdelinger her: Afdelinger – UngLiv.dk

Du kan også søge yderligere inspiration til håndtering af OCD på OCD-foreningens hjemmeside: 10 gode råd mod OCD – OCD-foreningen

Med venlig hilsen

Autoriseret psykolog, Laura Kardyb
UngLiv.dk afd. Næstved

Kilder:
Bogen: ”Kort og Godt om OCD” af Per Hove Thomsen

Bogen: ”OCD – guide til at slippe tvangstanker og -handlinger” af Bruce M. Hyman og Cherry Pedrick

Bogen: ”Når dit barn har OCD” af Marie Tolstrup og Marie Louise Reinholdt-Dunne