Mit barn vil ikke i skole - skolevægring og håndtering

Oplever du at have et barn, der bare ikke vil i skole? Som virker ulykkelig hver morgen ved tanken om at skulle i skole, og som du har svært ved at få med ud af døren eller få afleveret på skolen. Børn med skolevægring er ifølge undersøgelser slet ikke et ukendt problem på de danske skoler. I UngLiv.dk møder vi også en del af disse børn og unge, samt deres forældre. Det er ofte hårdt og frustrerende at være forældre i den situation, fordi det bl.a. kan skabe meget usikkerhed om håndteringen og en følelse af magtesløshed. I dette indlæg kan du læse mere om skolevægring, mulige årsager, samt hvad du kan være opmærksom på i håndteringen som forælder.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring – at vægre sig ved at skulle i skole – handler om ikke at ville i skole. Barnet oplever svære følelser og/eller svære fysiske symptomer i forbindelse med at skulle i skole og gør tydelig modstand på at skulle afsted i skole.

Er du forælder til et barn med skolevægring oplever du måske konflikter om morgenen inden afgang mod skole, store udfordringer med at få dit barn afleveret ved skolen, og måske fylder det også for dit barn om aftenen at skulle i skole næste dag. Måske I står der, hvor I oplever at få jeres barn afsted i skole for sjældent, og I oplever jer magtesløse i forhold til at få vendt udviklingen.

Hvis det er tilfældet, så er I ikke alene. I året 2022-2023 havde 20% af danske skoleelever mere end 10% fravær, som er det fraværsniveau, der defineres som problematisk skolefravær.

Typiske sammenhænge med højt skolefravær
VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) udgav i 2020 en panelanalyse af bekymrende skolefravær, hvor de beskriver, hvad der har betydning for skoleelevers fravær. De skriver, at elever med højt skolefravær over flere måneder ifølge analysen er karakteriseret ved:

1. At være etnisk danske elever fra ressourcesvage hjem

2. At have adfærdsforstyrrelser eller autismespektrum-forstyrrelser

3. I højere grad at modtage sociale foranstaltninger

4. Oftere at modtage medicin mod angst eller depression

5. At have dårligere faglig trivsel

6. At mangle støtte og inspiration i undervisningen.

Når dette er sagt, så kan dit barn sagtens være ked af at komme i skole og have modstand på det uden at være særligt karakteriseret ved noget af det overstående.

Skolevægring er et signalflag
Et højt skolefravær er som oftest en ret ulykkelig situation for barnet. Det høje fravær og det store besvær med at komme afsted i skole skal ses som et signalflag om, at noget er galt – dit barn er ikke i optimal trivsel. At undgå skole er barnets løsningsforslag her og nu. Det bidrager dog sjældent til egentlig øget trivsel for barnet. Bl.a. fordi de fleste børn ønsker at kunne være en del af et socialt fællesskab og fordi barnet er optaget af at ”være som de andre” og kan opleve skam forbundet med besværet med at komme afsted i skole.

Når et barn udviser skolevægring, så er det et signal, som det er de voksnes ansvar at være nysgerrige og undersøgende på – med henblik på at hjælpe barnet mod øget trivsel. Så lad os kigge på mulige årsager til at dit barn værger sig imod at komme i skole.

Hvorfor vil mit barn ikke i skole?

Børns Vilkår har i september 2024 udgivet en analyse på baggrund af interviews med 150 danske skolebørn, samt digitale spørgeskemasvar fra 2.250 skoleelever, omhandlende ”Det gode skoleliv”. Her tegner der sig også det billede, at 20% af eleverne i 4.-7. klasse sjældent eller aldrig har lyst til at komme i skole, og analysen peger på, at lange skoledage, kedelig undervisning, en oplevelse af ikke at kunne være sig selv, samt frygt for prøver og fremlæggelse er de primære årsager.

Mange mulige faktorer kan spille ind på skolevægring

“Det at blive væk fra skole fjerner noget ubehag fra barnet og/eller det at blive hjemme tilfører noget behag til barnet”

Der kan være mange forskellige årsager til, at et barn slet ikke vil i skole, og årsagerne kan også være flere og mere komplekse hos det enkelte barn. Det er altså ikke nødvendigvis helt enkelt at finde ud af, hvad det præcis handler om for dit barn. Ofte vil man forenklet kunne sige, at det at blive væk fra skole fjerner noget ubehag fra barnet og/eller det at blive hjemme tilfører noget behag til barnet. Hvis vi gerne vil blive klogere på de mere specifikke årsager, der påvirker barnet, og dermed også blive klogere på, hvor løsningerne/den rette støtte til barnet ligger henne, så må vi være nysgerrige og undersøgende på netop dette barns oplevelser. Det kan være relevant at kigge på de forskellige elementer, der spiller ind i barnets skolegang, herunder:

Faktorer i det sociale/relationelle liv i skolen
Faktorer i det faglige liv i skolen
Faktorer i barnets private liv, herunder familieliv
Faktorer hos barnet, der har indflydelse på oplevelsen af at gå i skole

Og vide og være bevidst om, at disse faktorer hænger sammen – hele tiden spiller sammen, påvirker hinanden og også til tider flyder sammen.

I det følgende vil jeg komme med eksempler på, hvilke forskellige faktorer, der kan være på spil som årsager til skolevægringen – uden at eksemplerne er fyldestgørende. Måske noget vækker nogle refleksioner hos dig.

Mulige medvirkende årsager, der findes i det sociale/relationelle liv i skolen:

Barnet oplever mobning/at blive holdt ude.
Utrygge lærer-elev-relationer. Kan både være resultat at egentlig negativ interaktion med lærere, men kan også komme ud af en oplevelse af, at læreren ”ikke har styr på det”, som skaber utryghed.
En generel negativ klassedynamik præget af fx en hård tone, drillerier/mobning, eksklusion af enkelte børn. Her er det igen vigtigt at understrege, at en sådan dynamik i en klasse også har en årsag og nogle vedligeholdende mekanismer, som er nødvendig at være nysgerrig på, og som de voksne skal tage ansvar for.

Mulige medvirkende årsager, der findes i det faglige liv i skolen:

Manglende faglig støtte til det, der findes vanskeligt.
En oplevelse af at faglige krav og forventninger overstiger barnets evner.
Faglig kedsomhed, manglende mening.
Besvær med koncentration omkring det faglige, fx grundet meget larm og uro.

Mulige medvirkende årsager, der findes i barnets private liv, herunder familieliv:

Svære familiære omstændigheder, såsom skilsmisse, konflikter i familien, sygdom i familien eller andet, som kan få barnet til at søge mod hjemmet og basen i frygt for at miste noget værdifuldt, eller som kan være medvirkende årsager til, at der opstår andre vanskeligheder oppe i skolen (fx flere konflikter, indre uro og manglende koncentration), som så gør, at barnet søger væk fra skolen.

Mulige medvirkende årsager, der tager sit udgangspunkt i barnet:

Uopdagede udfordringer hos barnet relateret til opmærksomhed, der gør det vanskeligt at følge med i skolen, indgå på de præmisser, der er stillet op, og dermed at trives i skolen.
Ængstelighed hos barnet, som gør barnet mere sårbar over for uforudsigelighed, utryghed, præstationspres mm.
Tendens til adfærd, der opfattes som ikke-acceptabelt, og som medvirker til negativt samspil med jævnaldrende og lærere, herunder flere konflikter og mere skæld-ud. Det er (igen) vigtigt at sige, at denne adfærd fra barnets side også har en årsag – som måske handler om nogle grundlæggende udfordringer hos barnet i samspil med nogle rammer i skolen, der ikke matcher barnets behov.
Skift og overgange skaber utryghed og gør det vanskeligt for barnet at træde fra hjemmet ind i skolen, samtidig med at barnet ved, at der også er mange svære skift undervejs i skoledagen.

Hvad kan jeg gøre som forælder?

Lyt aktivt til barnet:
Der er altid en grund til, at dit barn ikke vil i skole. Spørg ind til, hvad dit barn tænker om skolen og lyt så aktivt. Dvs. hør hvad dit barn siger og vis, at du hører det ved fx at gentage det, dit barn siger. Det giver også dit barn mulighed for at mærke en ekstra gang om det egentlig er sådan barnet oplever det og evt. korrigere, hvis det alligevel ikke helt er sådan for barnet.

Vis empati og anerkendelse:
Anerkend det, som dit barn giver udtryk for. Du anerkender dit barns oplevelse, når du lader dit barn have sin oplevelse og kan sige: ”Okay, det er sådan du har det. Jeg kan godt høre, at det ikke er nemt for dig.” (eller noget lignende) frem for at begynde at korrigere dit barn og forsøge at overbevise ham/hende om ikke at have det på den måde, fordi ”så slemt er det jo ikke”. Sagt på en anden måde, så forsøg at mød dit barns oplevelser med åbenhed og en ikke-dømmende tilgang.

Vær nysgerrig og undersøgende på fraværet:
Du udviser allerede nysgerrighed ved at spørge ind til barnet – og blive ved med at spørge ind på forskellige måder, hvis barnet har svært ved at forklare sig, så barnet får mulighed for at sætte ord på sine oplevelser. Du kan selv være detektiv på problemet ved at holde lidt øje (evt. notere ned), hvordan de forskellige dage ser ud. Er der lige meget modstand på skole alle dage? Spiller ugedagen en rolle? Spiller bestemte fag eller lærere i skolen en rolle? Spiller faktorer i hjemmet en rolle? Spiller søvn en rolle? Er der andet, du bemærker, der falder sammen med modstanden på skole? Så er det muligvis et tegn til, hvor der også kan sættes ind henne.

Tag kontakt til skolen og læg op til tæt samarbejde:
Tag gerne kontakt til dit barns skole så snart du bliver bekymret for dit barns trivsel i skolen, så I får taget fat om udfordringen i god tid og starter en god dialog fra start. Udnyt evt. hvis der er en særlig tryg kontakt på skolen (en lærer eller pædagog), som har mulighed for at hjælpe barnet i svære overgange eller situationer.

Gå ind til samarbejdet med skole med åbenhed, god kommunikation og tillid:
Forældre-skole-samarbejdet er vigtigt i håndteringen at dit barns skolevægring, og det er derfor som regel godt givet ud, hvis du formår at kontakte skolen med ordentlig kommunikation og en åbenhed over for deres perspektiver og inputs. Gensidig tillid til at alle parter gør deres bedste og overholder aftaler er også et vigtigt udgangspunkt.

Få evt. involveret PPR:
I samarbejde med skolen kan PPR involveres – dvs. skolepsykologerne. PPR har mulighed for at hjælpe på forskellige relevante måder, når der er mistrivsel hos børn i skolen.

Støt dit barn i at bevare et socialt liv:
Med skolevægring er der risiko for, at barnet isoleres mere rent socialt. Støt gerne dit barn i at få legeaftaler og evt. andre sociale aktiviteter ind i sit liv, selvom han/hun ikke kommer i skole. Hvis dit barn drømmer om en fritidsaktivitet og I har muligheden for det, så støt endelig op om dette. Det er vigtigt ikke at falde i tankegangen: ”Hvis du ikke er kommet i skole, så kan du heller ikke x, y, z…” men i stedet have fokus på at støtte barnet mod øget trivsel.

Overvej dine egne signaler:
Det er lettere sagt end gjort, når man som forælder står med et barn med skolevægring. Men det er en hjælp for barnet, hvis du udviser sikkerhed, tryghed og ro med situationen og de initiativer, der skal tages. Hvis du har tendens til at vakle og blive usikker på, hvordan du vil håndtere situationen, så mærker dit barn det, og det skaber ikke tryghed og sikkerhed hos barnet. Det er fuldstændig naturligt, at du bliver usikker i en svær og kompleks situation, som skolevægring hos et barn ofte er. Ofte vil man som forælder være splittet imellem flere forskellige følelser og tanker relateret til problemet, og det skaber naturligvis usikkerhed. Men overvej i hvilken grad du udviser din usikkerhed over for barnet. Det kan nemlig også gå hen og føles for barnet som om, at det så er hans/hendes opgave at fortælle, hvad der skal ske – og det kan barnet som regel ikke. Sørg for at drøfte dine tanker og usikkerhed med den anden forælder, skolen og evt. en professionel (hvis det opleves nødvendigt), så du får luft for din tvivl og samtidig får mulighed for at lægge en strategi, som du kan udvise ro i forhold til.

Pas også på dig selv:
At have et barn med skolevægring er krævende. Ofte udfordrer det kalenderen og andre lavpraktiske ting, men det er også kilde til mange bekymringer, tanker og overvejelser. Samtidig vil der ofte være forskellige instanser, der skal hives fat i og laves aftaler med, og der vil være en proces, hvor det kræver målrettet arbejde at arbejde med skolefraværet. Så pas godt på dig selv. Få prioriteret aktiviteter, der er beroligende og opladende for dig, og sørg for at tale med andre om det, der fylder.

Øvelse til dig som forælder til et barn med skolevægring

Overvej følgende:

Hvad vedligeholder dit barns vanskeligheder med skolen på nuværende tidspunkt?
List de udfordringer, der aktuelt er til stede op. Det er disse punkter, der skal arbejdes med – i samarbejde med alle relevante parter og evt. med hjælp fra professionelle.
List ligeledes op, hvilke ressourcer/gode ting, der er til stede omkring barnet. Det er disse ressourcer der kan trækkes på og bruges aktivt i arbejdet med barnets skolevægring.
Hvad kunne være et første realistisk mål hen imod øget skolegang, som dit barn er med på at arbejde hen imod (samtidig med at barnets hjælpes i håndteringen af de oplistede udfordringer for barnet). Sæt et realistisk mål, som dit barn er indstillet på, og aftal evt. en belønning, når målet er opnået. Herfra kan nye realistiske mål sættes – hele tiden samtidig med, at voksne omkring barnet hjælper med de udfordringer, der har være årsager/fastholdende faktorer i forhold til skolefraværet.

Øvrige råd i arbejdet med skolevægring

Skab faste, genkendelige rutiner for morgenen, afleveringen og afhentningen af dit barn – og hold dig til dem. Det skaber forudsigelighed og tryghed for barnet – noget børn med skolevægring oftest vil være meget lettede over.
Overvej hvordan morgenerne kan glide nemmest. Det kan fx være en fordel, at der ikke er for meget tid om morgenen til at lege eller se fjernsyn, hvis det er svært for barnet at slippe igen. Omvendt er det en fordel, hvis morgenerne ikke er præget af stress og korte lunter, men kan foregå i et roligt tempo. Afprøv evt. et rutineskema for jeres morgener, hvis det er nyt for jer at tænke i de baner.
Træk ikke afleveringen ud, men hav i stedet en fast rutine for, hvordan du får sagt ordentligt farvel og ønsket god dag – og hav så en aftale med skolen om, hvem der hjælper dit barn videre i overgangen fra hjem til skole, hvis dette er rigtig svært.
Du må selvfølgelig gerne følge dit barn ind i klassen, hvis det er det, der skal til – det kan være en fin anledning til at signalere tydeligt, at du har tillid til læreren og tror på, at det bliver godt, ved at vise dit barn, at du fx smiler, hilser på læreren og ønsker god dag.

Brug for psykologisk rådgivning og støtte?

Oplever du som forælder at have behov for professionel og empatisk rådgivning i forhold til at håndtere de udfordringer, du/I står med, så er du altid velkommen til at kontakte os i UngLiv.dk. Vi har mange års erfaring med arbejde med børn og unge i mistrivsel og med rådgivning og supervision af dem, der står omkring barnet/den unge og som skal hjælpe ham/hende.

Se alle UngLiv.dk-psykologerne her: Mød psykologerne – UngLiv.dk

Med venlig hilsen

Laura Kardyb, aut. psykolog
UngLiv.dk – afd. Næstved

Psykolog Laura Vagn Jakobsen – UngLiv.dk