Praktikant Michelle Christensen

Michelle er i gang med sidste år af sin psykologi-uddannelse og er tilknyttet UngLiv.dk som både praktikant og mentor. Her tilbyder hun individuelle forløb til unge fra 15 år og opefter.

Derudover er hun frivillig studenterterapeut ved Bast, hvor hun tilbyder terapi til unge voksne med barndomstraumer, og samtidig arbejder hun som vejleder med fokus på relationsarbejde for par med hjemmeboende børn. Begge dele har givet hende værdifuld erfaring med terapeutiske samtaler. Hun har også tidligere været frivillig ved De Små Skuldre, hvor hun har støttet børn og unge, der lever med svære trivselsvilkår på grund af misbrug eller lignende udfordringer i hjemmet. Gennem disse roller har hun arbejdet med temaer som identitet, selvværd, livsvalg, sociale relationer, familiedynamikker, angst, depression og borderline.

I et forløb med Michelle vil du blive mødt med nysgerrighed, åbenhed og et ægte ønske om at forstå, hvad der er vigtigt for dig. Her er der plads til at tale om det, der fylder, stort som småt. Samtalerne foregår i øjenhøjde, med afsæt i din oplevelse og med respekt for dit tempo, i et trygt rum præget af ro og anerkendelse. Målet er, at du bliver mødt og forstået, og at forløbet hjælper dig med at finde klarhed, styrke og nye måder at håndtere det svære på.

 Du er altid velkommen til at kontakte Michelle