Spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse hvor man har et svært og udfordret forhold til mad og til sin egen krop. Som navnet fortæller, har man et ændret forhold til selve det at spise og til hvad man spiser. Når man lider af en spiseforstyrrelse har man det svært med sin krops udseende, og man har et stort ønske om at tabe sig. Man kan være bange for spise og kan føle at man let tager kilo på, ved blot det mindste madindtag. Man undgår derfor typisk en række madvarer, spiser lidt og dyrker måske hyppigt og intensivt motion. Men med tiden ser man ikke længere på kroppens vægttab. Det ender med, at selve spiseforstyrrelsen eskalerer så man til sidst er kronisk bange for at tage på, og derved fortsættes et vægttab og en livsstil langt udover det der er sundt. Har man en spiseforstyrrelse, så vil man ofte få det skidt eller få dårlig samvittighed ved at spise mad, derfor følger der ofte en række “regler” og “restriktioner” med til en spiseforstyrrelse. Hvordan reglerne og restriktionerne ser ud, afhænger af, hvilken diagnose af spiseforstyrrelser man lider af.

De to mest kendte diagnoser af spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi. Dem beskriver vi lidt længere nede. Men det er vigtigt at huske på, at symptomer fra disse to typer af spiseforstyrrelser kan optræde samtidig, og at det kan skifte fra person til person. Udover anoreksi og bulimi findes der andre diagnoser. Fx. Binge Eating Disorder, og Ortoreksi 

Fælles for alle spiseforstyrrelser er et så svært forhold til sin krop, udseende og mad, at det påvirker den fysiske og psykiske trivsel, fordi lidelsen på sigt er farlig for både det fysiske helbred, og samtidig hæmmer lidelsen i meget høj grad den psykiske trivsel.

I UngLiv.dk har vi stor respekt for alvoren i en spiseforstyrrelse. Vi henviser ofte til et tæt samarbejde med forældre, egen læge eller evt. de tilbud der findes i det offentlige. Spørg endelig hvis du er i tvivl.

Anoreksi

Anoreksi er kendetegnet ved et vægttab, som er ønsket af dig selv. Den indebærer et stædigt og vedholdende forsøg på at tabe sig eller fastholde en lav vægt, med en stor frygt for at tage på. Man kan se, at unge med anoreksi har et meget forvrænget billede af deres krop, som i den unges egne øjne er langt mere negativt end hvad den i virkeligheden er. Man vil altså opleve, at man fortsat ser for tyk ud, på trods af et vægttab.

Anoreksi fører til, at du får skabt en række ritualer og regler for dig selv. Det betyder, at du ofte har regler for hvad du må spise, og hvor meget du må spise osv – altsammen for at forhindre at tage på i vægt. Nogle unge vil også have en stor trang til at skulle træne og motionere meget hyppigt for at sikre et vægttab. Det er typisk sådan, at overholdes disse regler og vaner ikke, mærker du et stort ubehag, og måske en følelse af frygt og skyld. Mange vil typisk føle, at hvis man tager bare lidt på i vægt så er alting forgæves, og ens hårde arbejde har været spildt.

Anoreksi er meget alvorlig og kan føre til organskader, hjertesvigt, skader på knogler og i værste fald ende med døden. 

Bulimi

Ligesom med anoreksi, så har man et svært forhold til sin krop og et ønske om at tabe sig, når man lider af bulimi. Det sker ligesom ved anoreksi, at du måske forsøger at undgå et stort indtag af mad, hvor særligt nogle madvarer er mere tilladte end andre. Bulimi afviger fra anoreksi, ved at man får perioder med en stor spisetrang, hvor man spiser større mængder af den madvare, som man ellers ikke tillader sig selv (ofte fordi kalorieindholdet er for højt). Denne spisetrang varer typisk nogle timer, hvorefter mange vælger at kaste op, for at undgå at tage på af den kalorieholdige mad man lige har indtaget.

Bilimi kan skjules over længere tid, men det koster! Både på den fysiske, den psykiske og den økonomiske konto. Kroppen kan ikke holde til så store udsving i madindtag, tænderne og halsen har bestemt ikke godt af den meget mavesyre der passerer. Du får det svært med dig selv, med konstant selvkritik, tristhed og uro, måske kommer der endda noget mere depressivt med tiden hvor tankerne om livet bliver kulsorte. Og de meget store mængder (ofte usund mad) koster langt mere end en sund og balanceret kostplan.  

Hos nogle unge ses symptomer for begge lidelser, hvor man undgår at spise, motionerer hyppigt og kaster op med eller uden den store spisetrang inden. For nogle bliver det motion, træning og sund livsstil, der udvikler sig til en så tvangspræget adfærd, at det negativt påvirker en.  Det er altså meget forskelligt, hvordan symptombilledet ser ud hos hvert enkelt.

Symptomer på en spiseforstyrrelse

Hvis du

  • Nægter dig selv at spise når du er sulten, og kun spiser meget lidt
  • Ønsker at tabe dig, også selvom din vægt er lav
  • Undgår at spise i skolen, socialt eller på jobbet
  • Er meget optaget af kostplaner og madvarers indhold
  • Har et stort fokus på din krops udseende og omtaler din krop meget negativt
  • Vejer dig meget hyppigt og tjekker din krop i spejlet hyppigt
  • Motionere hyppigt og har svært ved at holde dig til det der er anbefalet, også selv om du fx. har en skade

Husk: Er du i tvivl om du selv har en spiseforstyrrelse, så kan du få hjælp. Selvom det kan være svært, så spørg om hjælp. Prøv om du kan tale med dine forældre eller en anden vigtig person i dit liv om, hvordan du har det. Det kan være et meget vigtigt første skridt. Du kan måske vise dem denne tekst og I kan sammen snakke ud fra den. Har du flere spørgsmål eller ønsker du hjælp kan du læse mere på nedenstående link eller kontakte os.

Links:  LMS: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskadende